onsdag den 31. december 2008

Stumper og stykker

Ideen er tyvstjålet fra min lillesøster der har lavet de sejesete og sødeste tørklæder af alle mulige stofrester. Her i juleferien har Julie og jeg gjort hende kunsten efter. Alle stofresterne er blevet stakket i farvebunker. der er klippet og lagt op og syet sammen. Det er supersjovt, og der skal med garanti laves flere af slagsen. Der ligger allerede en grøn og orange bunke og venter på at blivet puslet sammen på den helt rigtige måde. Der skal også eksperimenteres med sjove bånd og tryk.

søndag den 14. december 2008

Julekitch

Vores hjem vinder ALDRIG en pris for tjekket julepyntning. Det er vi alt for kitchede til. I vores familie har vi et udtryk: "Den er så grim at den på en måde er pæn!" Det er nok langt fra altid at andre kan se skønheden i de "pæn-grimme" ting, men vi eeelsker dem. Døren ind til gården har fået julekrans med hulsten, et skønt minde fra sommervarme dage i Vorupør.
Vi har fået and i indkørslen.
Forleden dag var Kasper og jeg lige en smut i Bo og Grønt. På vej ud af butikken fik vi begge øje på en flok helt igennem kitchede ænder. 50,-kr pr.stk for disse velvoksne pindænder.
Sådan et stk fjerkræ var vi ganske enkelt nødt til at eje.
Vi købte faktisk 2, men makkeren til andemand skal gives væk som gave:)))))

I en krog i entreen huserer de her 2 glade nisser fundet på Byens julemarked. Bemærk de tjekkede guld-nissesokker.
Små nuttede bambier har fået selskab at en brølende kogle-kronhjort. Der mangler faktisk bare lige spejlsøen og vat-landskabet, så ville vi have en total-hypet vindueskarm. Det er nok lidt en tilsnigelse når jeg skriver "vi". Min søde mand er absolut ikke til julepynt, hverken det pæne, eller det vi har. Men han holder så meget af os, at han lever på tålt ophold i julehelvedet indtil 30.december.
Så bliver hele svineriet pakket ned, og vi lever i super minimalistiske omgivelser en lille uges tid, indtil noget andet kitch finder vej til stuerne.
Ps. De allerværste raiteter pynter i mit værksted. Der er ganske enkelt ting min kæreste ikke vil have indenfor, såsom porcelænshunde og ugler med lys i ! Ja jeg forstår det jo ikke :))))

torsdag den 11. december 2008

Tosselækker torsdag

Hele familien ud af døren fra morgenstunden af.
Morgenmad kaffe og avis i fredelig selskab med hundebassen, som pænt ventede på traveturen i det frostsmukke vejr.
Hjemme i varmen igen.
Der er syet knapper i den nye strikcardigan, som nu luner min spinkle krop.
Der er skrevet alenlang juleindkøbsliste.
Der er strøget en bunke tekstiler.
Der er ryddet op i værkstedet.
Der er hæklet på lidt julegaver.
Der er en halv time til at jeg sidder hos frisøren og får trimmet julelokkerne.
Der er garn og stof-indkøb der skal gøres til adskillige selvforkælelses-projekter i julen.
Der er udsigt til et godt grin og hyggeligt samvær med dejlige venner og Zirkus Nemo i aften.
Der er glittede dameblade og julete sidst på eftermiddagen.
Der er teenage-kok i køkkenet idag, hvad mon der er på menuen?

onsdag den 10. december 2008

Uhm jeg hygger

Nu er julestemningen og freden ved at sænke sig over hjemmet.
The teen-twinns er syge og kræver moderlig omsorg og den får de. Cola og klejner fra bedstemor er rigtig god meducin...
Der er blevet pyntet lidt op hist og pist, alt sammen garneret med enorme mængder af hundehår. Det er heeelt vildt som den hund skifter frisure ligenu, hun ender som mexikansk hårløs inden jul, hvis det fortsætter i samme tempo.
Jeg overvejer om man mon kunne spænde støvsugeren på ryggen af hende, så den tog det i opløbet:)))

fredag den 5. december 2008

Gertrud slippes løs

Mit aldeles u-julede hjem skal have den helt store overhaling denne weekend. Klud og støvsuger skal i sving, et stk. storfældende bernersennen sætter sine spor:) Når det hele dufter rent og skinner, så slipper jeg min indre Gertrud Sand løs. Når man turnerer rundt i blog-land inspireres man jo til det ene fantastiske juleri efter det andet. Det kan godt være jeg er nødt til at begrænse mig, der er vist ikke plads til det hele. Dagen idag er gået med at lave absolut ingenting, jo lige en portion saltmandler og lidt indkøb, men ellers har her været hviledag efter en hel uge på julemarked. Finanskrisen har vist også sat sine spor i købelysten på julemarkeder, mit salg var noget dårligere end sidste år. Men det var som vanligt smadderhyggeligt og mit varelager fordærver jo ikke:)

mandag den 1. december 2008

Nu er det jul igen

Det er ikke fordi det er kommet voldsomt til udtryk her i hjemmet.
Juledekoratøren tilbringer dagene på Byens Julemarked hvor jeg sælger ud af alt det jeg har fået stablet på hylderne.
Det er jo altid spændende at se om man har ramt plet med de ting man har lavet.
Mine slagtede sweatre er en stor succes, der har jeg udsolgt af de ting jeg havde lavet.
Idag skal jeg slagte nye sweatre i det arbejdende værksted, så jeg kan få lidt at sælge af igen.
Dagen i det arbejdende værksted skal også bruges til at lave lidt reklame fremstød for sweaterslagtningskurserne til foråret.
Rigtig god mandag, nu vil jeg iklæde mig 5 lag varmt tøj, fylde bilen med symaskine, stof og sager og drage afsted.