Letbenet ferie

Tusinde tak for alle lykønskningerne med mit nye job.

Jeg bliver glad og rødøre-betuttet over de søde og hjertevarme kommentarer.

Lettelsen over at kunne lægge jobsøgningen bag mig 

er til at tage og føle på.

Det er som at pille en sten ud af skoen.

En sten som har gnavet længe, så længe at man næsten har vænnet sig til det.

Det er forunderligt at kunne trave gennem dagene, uden at der hele tiden er en lille del af mig, der skal tumle med jobmuligheder.

 

Jeg har nydt en uge med letsind og fordybelse.

Jeg har klippet lavendler og papir.

Jeg har ligget i vattæpper og får og slubret glittede boligmagasiner.

Jeg har fordybet mig i streger og broderet på sider fra den Store Dyrebog.

Jeg har fyldt krukker med forår .

Pyntet havebordet med tjubang-voksdug fra Genneren.

Hæklet en lillebitte pyntepung,

og syet en græsplæne-pung.

Og så har jeg fået selskab af en 

møgbeskidt forkølelse,

som har puttet mig under dynen med kleneex, næsespray og strepsiler.

YES

Jeg holder ferie

Jeg laver nul og en skid

Jeg inhalerer forår og frisk luft.

Jeg er fyldt med forventning og fre´

På næste onsdag er jeg sådan en der skal på arbejde.

Sådan rigtig arbejde med løn und alles.

For jeg har fået flexjob i byens bedste brodeributik.

Jeg har hoppet og danset rundt på græsplænen

Jeg har råbt "Juhuuuu"

Jeg har mærket helt ind til benet,

hvor fedt det er ikke længere at være jobsøgende.

Mærket hvor vidunderligt det bliver at bruge mit krudt på noget jeg er vild med. 

Føj hvor jeg glæder mig.

Fandenfisme en fin fredag

Sådan en fredag hvor man får en opringning 

der gør en til flexjobber!

Jabadabaduuuuuuu......................................mere om det senere.

Sådan en fredag hvor man går og pakker garn, grin og gensynsglæde sammen

til weekendens tur med strikkelogen.

Vi invaderer Fanø for at besøge vores emigrerede logemedlem Susanne.

Sådan en fredag hvor meteologerne messer FORÅR FORUDE

og krukkerne kalder på hornvioler.

Sådan en fredag hvor Otto siger "Åutæij  Hanne"

på spørgsmålet om vi skal have lorten ud af smækbuksen.

Sådan en fredag hvor man lige om lidt vælter omkuld i divanen

med film, moccaboller, kaffe og strik indenfor rækkevidde.

Sådan en fredag er fandenfisme fin.

God gladelig weekend

Mig og mit monster kap.1

Det klemmer mig om hjertet og jeg får lyst til at fare hen og kramme de her skønne damer rigtig varmt og længe, mens jeg råber dem ind i hovedet at de for fanden skal tage den med ro.

Jeg har længe haft sætninger hængende på to-do og to-say snoren.

Nu har jeg sat mig for at fortælle den lange version af

”Mig og mit monster”

Kap.1

Når jeg virtuelt og face to face møder stressramte, genkender jeg igen og igen stressmonsterets lortede taktik med at gøre den stressramte aldeles lam og døv overfor andres opfordringer til at passe på sig selv.

Jeg vil tage dig med tilbage til de dage hvor jeg lå krummet sammen og messede lange remser om egen uduelighed.

Tilbage til der hvor jeg fik stillet spørgsmålet: ”Hvis du nu tog dig rigtig meget sammen, kunne du så ikke bare tage på arbejde og lade som ingenting?”

Tilbage til befrielsen ved at mærke efter, og med tårevædet overbevisning kunne svare et rungende: ”NEJ”

Når man har overforbrugt sig selv og ignoreret alle tegn på kollaps alt for længe, så er kroppen og hjernen nødt til at rotte sig sammen og tale med store bogstaver. Nødt til at klæde sig ud som et stort fælt monster der virkelig deler lammere ud.

Da jeg fik min første lammer, stod jeg morgenklar og tørrede hår. Jeg fik øjenkontakt med mig selv i spejlet og skulle pludselig kaste op.

Tumlede ud på badeværelset og brækkede mig, mens et hav af tårer piskede frem.

Jeg kravlede ind under dynen, krummede mig sammen og sov og græd .

Græd over at jeg græd

Græd over at jeg var så træt, at ALT pludselig var ligegyldigt og ALLE bare skulle lade mig være i fred.

Græd en hel æske Kleenex i smadder inde hos lægen, mens jeg hårdnakket benægtede at være stressramt, jeg var bare træt.

Stressramt, det var i mit verdensbillede sådan noget man blev, hvis man hadede sit arbejde og havde et skodliv.

Jeg elskede mit arbejde og havde jahatten skruet så langt ned over øjnene, at jeg fuldstændig havde mistet overblikket og realitetssansen.

Jeg skulle jo bare liiige tage mig sammen og løbe lidt stærkere, så kunne jeg da sagtens sige ja til den næste spændende opgave.

Modvilligt indvilligede jeg i 14 dages sygemelding og blev ordineret ro og frisk luft.

Jeg afmærkede en kvadratmeter skvalderkål i min have, lagde mig på knæ og trak skvalderkål op af jorden mens jeg græd.

Hver ting til sin tid og helst hver for sig

Forleden dag legede jeg med fedtfarver og Markalpenne.

Fedtfarverne blev lagt på papir i rå mængder

og derefter kom papiret på strygebrættet og fik en gang varme så farverne smeltede og flød sammen i fine mønstre.

Let afledelig som jeg er i kreative processer, 

kom jeg i tanke om Markalfarverne, som er en slags oliekridt man maler på stof med.

Frem kom et stykke lærred og den eneste tilgængelige flade var strygebrættet.

Mens jeg malede på stof

tænkte jeg at jeg skulle passe på der ikke kom farve på strygebrættet.

I dag var (næsten)al farveleg ryddet af vejen,

Klippebordet var fyldt op med knitrende hvid silke og brus af tyl.

Fine stoffer der skal blive til konfi-kjole til Sillepigen.

Opslugt af de fine stoffer og corsageudfordringer, 

glemmer jeg alt om grat på strygebrættet.

Lige indtil jeg får øje på et "fint" blåt mønster på corsageforet.

Splitteminebramsejl kaptajn Haddocks ordforråd blegnede 

i forhold til de eder jeg kunne præsterer da jeg opdagede fadæsen.

Opsprætning og udskiftning af de blåmønstrede dele 

foregik i en svada af skældsord over hende fjolset der legede med klistret farve på mit strygebræt.

Nu er der indkøbt og monteret nyt betræk på strygebrættet 

og fruen spinder atter saligt mens de mange fine silkedele syes sammen.

Og hende med farvekridtene har fået rødt kort

indtil finhederne hænger på Sille. 

Kom frit frem forår, vi er klar

Foråret banker stædigt på

og jeg er SÅ klar til at byde velkommen.

Den sidste stædige bunke grå sne i gården

er ved håndkraft blevet båret om på græsplænen,

hvor solen lynhurtigt tog sig af resten.

Krukker og pottemuld er klar til sprøde forårsvækster.

Jeg har planer om at bane en vej gennem garagen ind til liggestol og parasol, 

så de også kan være med i velkomstkomiteen.

Utålmodige frø og knolde ligger på spring i havekurven.

Olivenlunden står og tripper for at komme ud fra vinterresidensen.

Rabarberne skubber sig forventningsfuldt op af den frosne jord.

Så søde forår kom nu frem

Jeg står klar med flag og faldera.

Tak for hjælpen

Det krævede en dyb indånding at udgive det forrige indlæg.

Nu sidder jeg med en følelse af taknemmelighed og lapper alle de søde kommentarer i mig.

Facebook venner har gladeligt delt budskabet,

og jeg har fået pustet nyt liv i den lidt trætte jobsøgningsmuskel.

Har fået håb og positiv forventning på banen igen.

Det er temmelig fast arbejde at søge job.

Der er dage hvor gejsten og troen på egen duelighed er til 

at gribe telefonen 

og kækt ringe rundt til vildt fremmede mennesker 

og forsøge at få dem overbevist om at de mangler mig.

Der er dage hvor energien er lavtgående og hvor det kun bliver til at trække trawl på jobsider. 

Der er dage hvor spørgsmål om hvordan det går med jobsøgningen

besvares med optimistiske opremsninger af indsatsen.

Der er dage hvor spørgsmålene og de gode råd, 

får det til at stramme sammen i halsen 

og resulterer i tudevoren selvmedlidenhed og i snigende tvivl på om indsatsen nu også er optimal.

Der er jo arbejde til dem der vil arbejde.

Og så er dage hvor det er søndag og hviledag.

Søndag hvor der tages luft ind og mobiliseres energi til en ny uges jobsøgningsjob

Sådan en søndag hvor jeg beslutter at holde fri og fede den med streger, strik, solskin og slendrian.

Uhmmm i dag er det søndag.

Kender du Flex-Hanne?

Jeg kender en livserfaren kvinde med et imødekommende væsen og gode samarbejdsevner.

Flex-Hanne spytter ideer ud af ærmerne og har sans for farver, former og udtryk.

Flex-Hanne elsker at eksperimentere med materialer og lave ting med kant.

Flex-Hanne er en dygtig håndværker.

Flex-Hanne mestrer de fleste håndarbejdsdicipliner.

Flex-Hanne har erfaring med undervisning i kreative processer.

Flex-Hanne er inspirerende og igangsættende i kreative processer.

Flex-Hanne er en erfaren og dygtig syerske som lægger stor vægt på kvalitet og finish.

Flex-Hanne har øje for detaljen.

Flex-Hanne arbejder koncentreret op til deadlines.

Flex-Hanne holder af at lege med ord.

Flex-Hanne er billedrig og har en god fantasi.

Flex-Hanne er engageret og pligtopfyldende i forhold til de opgaver hun arbejder med.

Flex-Hanne har et veludviklet og overforbrugt ansvarsgen, så hun vil gerne have klare rammer for sine opgaver.

Flex-Hanne vil gerne have et flexjob i en kunsthåndværk/design/interiørbutik, som madmor i en lille kreativ virksomhed, som produktudvikler indenfor hobby og håndarbejde, som modelsyerske, som underviser i kreative fag, som …………..

Flex-Hanne har gå på mod og en nypudset flex-bevilling i lommen.

Flex-Hanne er flink og flittig.

Kender du nogen der kender nogen der vil flikke et flexjob sammen med Flex-Hanne så kontakt mig, så sætter jeg dig fluks i kontakt med Flex-Hanne.