Forleden dag legede jeg med fedtfarver og Markalpenne.
Fedtfarverne blev lagt på papir i rå mængder
og derefter kom papiret på strygebrættet og fik en gang varme så farverne smeltede og flød sammen i fine mønstre.
Let afledelig som jeg er i kreative processer,
kom jeg i tanke om Markalfarverne, som er en slags oliekridt man maler på stof med.
Frem kom et stykke lærred og den eneste tilgængelige flade var strygebrættet.
Mens jeg malede på stof
tænkte jeg at jeg skulle passe på der ikke kom farve på strygebrættet.
I dag var (næsten)al farveleg ryddet af vejen,
Klippebordet var fyldt op med knitrende hvid silke og brus af tyl.
Fine stoffer der skal blive til konfi-kjole til Sillepigen.
Opslugt af de fine stoffer og corsageudfordringer,
glemmer jeg alt om grat på strygebrættet.
Lige indtil jeg får øje på et "fint" blåt mønster på corsageforet.
Splitteminebramsejl kaptajn Haddocks ordforråd blegnede
i forhold til de eder jeg kunne præsterer da jeg opdagede fadæsen.
Opsprætning og udskiftning af de blåmønstrede dele
foregik i en svada af skældsord over hende fjolset der legede med klistret farve på mit strygebræt.
Nu er der indkøbt og monteret nyt betræk på strygebrættet
og fruen spinder atter saligt mens de mange fine silkedele syes sammen.
Og hende med farvekridtene har fået rødt kort
indtil finhederne hænger på Sille.

















