Julie har bedt om at have mor på sidelinien mens hun knokler med matematikopgaverne.
Så her sidder vi side om side med kaffe/kakao i krusene.
Jeg var så vidtløftig, at jeg troede jeg kunne mønsterrapporten i hovedet. Det kunne jeg ikke, så nu strikkes der baglæns.
En for en løftes maskerne af, jeg har ikke nerver til at pille 250 masker af pinden og tro på at jeg får dem samlet rigtig op efter optrævlingen.
Det er nu ligegodt sjovere at strikke fremad, men nu er jeg også snart klar til fremad gear igen.
Når vi er færdige med masker og matematik vil vi pumpe hundebassen og tage en aftenvandring over efter brormand der er til bålaften og livestratego.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar