søndag den 3. august 2008

Mere end halvvejs med kjolerne.

De 2 første kjoler er helt færdige. Spencerkjoler som både kan bruges med og uden t-shirt under. Da lillepigen skulle vælge stof, faldt hun pladask for de små blomster. Jeg havde så ikke lige set at der kun var en halv meter, så mønsterdelene blev vendt og drejet mange mange gange inden det lykkedes at få dem klemt ned på den lille rest. Heldigvis var der lige nogle bobler der passede i farverne. Denne kjole er ren nostalgi. Lillepigemodel og knitrende bomuldspoplin med retro-mønster. Da Julie så den blev hun også helt nostalgisk, hun har slidt bunker af den model tynde da hun var i børnehavealderen. Til trods for at hun med garanti var det barn der slæbte mest mudder hjem fra børnehaven, elskede hun kjoler, bare hun kunne "arbejde" i dem, og de ikke var for pusse-nussede.

2 kommentarer:

  1. I don't understand any of the words, but I love the things you are making. Beautiful striped sweater (Luna?) as well.

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine, og hvor er du hurtig ;-)

    SvarSlet