tirsdag den 26. august 2008
Sensommersol på min forkølede næse
Frisk luft har altid været den bedste medicin for mig når jeg er forkølet. Efter en regnvåd hækle formiddag i sofaen, brød solen frem og kaldte mig ud i haven. Trods regn sukkede mine talrige krukker efter vand. Morgenfruerne skulle have nippet de trætte hoveder af, et par jordbærplanter graves op. Som sædvanlig gik der ikke lang tid før trillebøren var fyldt op. det der bare lige skulle være en stille runde, endte med sved på panden og luft i næsen.
Snart bugner brombærrenes lange ranker med sødmefulde bær. Det er tid for tærter og pandekager med brombærguf.
Solsikkerne strutter med hoveder så tunge, jeg har klippet de afblomstrede hoveder af og lagt dem til tørre, så kernerne kan mætte alle pipperne til vinter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar