fredag den 5. september 2008

Blåbærbob & the blåbærboys

Morgendagens fætter-kusinefest ser alligevel ud til at blive tilsmilet med en sjat solskin.
DMI har ændret kurs fra dagsregn til en formiddag med byger og håb om solskin over middag, uhm måske skal regntøj og gummistøvler suppleres med en let sandal og korte ærmer.
Vi bliver 50 børn og voksne i en meeeget lille spejderhytte, så tørvejr er en gave.
Ungerne bliver under alle omstændigheder våde. Hver gang falder der mindst et par stykker i bækken, der løber lige bag hytten. Der er i årenes løb blevet set både hajer og krokodiller i den bæk, så den er ethvert barn med respekt for sig selv, absolut nødt til at komme ned og udforske.
Jeg har haft gang i den sorte gryde, en gigantisk portion og meget hot "chili concarne" er klar, suppleret med en frisk guargamole, majschips og en ekstra hot chilisovs til dem der ikke synes der er ild nok i gryden. Søster kommer med brød der kan dyppes.
Til det store og ganske ubeskrivelige kagebord har jeg kreeret muffins til alle blåbærboys and girls. Mon ikke den blå glasur sikre børnetække?
Jeg glæder mig til fedtebrød, bedstefar med skæg, kiksekage, kræmmerhuse med fløde og alle de andre lyksaligheder.....

1 kommentar:

  1. Det lydet til at blive en hyggelig weekend. God weekend skal lyde herfra :-)

    SvarSlet