mandag den 8. september 2008

Fra da mor var "hippie"

Sidst i halvfjerdserne boede jeg i musikerkollektiv og rejste rundt på festivaller og solgte hjemmefiflet tøj og smykker. Bla. armbånd som dem der er vildt hotte nu. De gik som varmt brød i Amsterdam sommeren 79.
Jeg har genopfrisket knytteteknikken, og i dag drog Julie i skole med armbånd næsten op til albuen. Vi er slet ikke færdige med at lege med snor og perler. Hun kan også få den anden arm smykket. Jeg tror der skal laves en kurvfuld til varelageret til årets julemarkeder. Dengang tilbage i slut-halvfjerdserne kendte jeg en der kendte en der havde forbindelser til en af de talrige tekstilfabrikker i Herning. Derfra fik jeg store sække med fraklip af lækkert strækvelour i smukke farver. Ud af disse rester designede og syede jeg bluser. Sådan nogen ned om numsen og med flagermusærmer. Sådan en så jeg under "hot hot" i et "Eurowoman" forleden. Da jeg viste den til Julie, synes hun den var vildt smart, hun var kun lidt bekymret for om hendes mor kunne finde på at skrue sig i sådan en. Jeg har lovet at afholde mig fra frue- modeller, og vi går på jagt i mors stoflager efter noget der kan bruges til en opdatet model. Jeg har stadig nogle af mønstrene, klippet ud af "Silkeborg Avis", dengang var mønsterpapir en overflødig luksus.

2 kommentarer:

  1. Det er både og, forskellige garner hvor en af dem er farveskiftende Noro. Jeg har planer om at de nederste 10 cm skal være stribede ligesom bærestykket. Men det kan jo nå at ændre sig mange gange:)

    SvarSlet
  2. Jo det vækker minder fra da det var før ;-)) det er sjovt som alting får sin tid igen, syntes måske ikke lige det passer til alderen på min arm mere, men skønne det er de, de knyttede armbånd ;-))

    SvarSlet