Vores hjem vinder ALDRIG en pris for tjekket julepyntning. Det er vi alt for kitchede til. I vores familie har vi et udtryk: "Den er så grim at den på en måde er pæn!" Det er nok langt fra altid at andre kan se skønheden i de "pæn-grimme" ting, men vi eeelsker dem. Døren ind til gården har fået julekrans med hulsten, et skønt minde fra sommervarme dage i Vorupør.
Vi har fået and i indkørslen.
Forleden dag var Kasper og jeg lige en smut i Bo og Grønt. På vej ud af butikken fik vi begge øje på en flok helt igennem kitchede ænder. 50,-kr pr.stk for disse velvoksne pindænder.
Sådan et stk fjerkræ var vi ganske enkelt nødt til at eje.
Vi købte faktisk 2, men makkeren til andemand skal gives væk som gave:)))))
I en krog i entreen huserer de her 2 glade nisser fundet på Byens julemarked. Bemærk de tjekkede guld-nissesokker.
Små nuttede bambier har fået selskab at en brølende kogle-kronhjort. Der mangler faktisk bare lige spejlsøen og vat-landskabet, så ville vi have en total-hypet vindueskarm. Det er nok lidt en tilsnigelse når jeg skriver "vi". Min søde mand er absolut ikke til julepynt, hverken det pæne, eller det vi har. Men han holder så meget af os, at han lever på tålt ophold i julehelvedet indtil 30.december.
Så bliver hele svineriet pakket ned, og vi lever i super minimalistiske omgivelser en lille uges tid, indtil noget andet kitch finder vej til stuerne.
Ps. De allerværste raiteter pynter i mit værksted. Der er ganske enkelt ting min kæreste ikke vil have indenfor, såsom porcelænshunde og ugler med lys i ! Ja jeg forstår det jo ikke :))))
Det er altid godt med sin egen stil, der er nok af mennesker der lader sig styre af medierne og trend, og din stil plejer jo ikke at fejle noget så din julepynt er helt sikkert også fin ;-))
SvarSletHvorfor skal vi ligne hinanden? Det vigtigste er vel at man selv kan lide det? fin blog du har!
SvarSlet