5 dages arbejdsuge er altså lidt opreklameret

Jeg puster og stønner og synes det er en lille smule synd for mig:)) Forårets lønarbejde er dagarbejde 5 dage om ugen. Det har jeg ikke gjort i meget meget længe, så jeg savner mine værkstedsdage og skal lige have logistikken med kurser, bestillingsopgaver og det dersens arbejde til at gå op i en eller anden form for sammenhæng. Vintergækkerne pipler op og jeg har hentet en lille smule forår ind i værkstedet. Forsythia-grene som kun skulle have et par dage inde i varmen, for at minde om at der venter lys og farver forude. Det med lyset kniber det ellers gevaldigt med for tiden. Det er ikke foto-lys, eller rettere jeg er ikke så skarp, at mine billeder bliver skarpe i det uldne vintergrå lys:)

Der står tasker på programmet i værkstedet denne weekend. De er klippet og klar til symaskinen, så søndagen skal bruges på at få delene til at ende ud som farverige og funktionsduelige tasker. Hvis tiden rækker MÅ jeg igang med et kjole-projekt til mig selv. Det har ligget og lokket en hel uge nu, men tiden har slet ikke været til det. NU kan jeg næsten ikke vente længere.

Lækker lækker tweed-garn fra Marianne Svit strikkes til selvopfundet mini-poncho. Mønstret har jeg tyvstjålet fra en sokkeopskrift. Jeg tror den bliver lige som jeg gerne vil have den. Den er vist færdig om et par håndbold-kampe.

100 g lækker noro er blevet til det fineste, blødeste og luneste tørklæde. Jeg er helt forgabt i farveskiftene. alle mine yndlingsfarver som perler på en snor.