Sol og skygge

Først havde jeg placeret mit legeme på et vattæppe på græsplænen. Det var Luka slet ikke tilfreds med, hun vil være hvor jeg er, men bagende sol er ikke sagen for en tykpelset dame. Efter hun forgæves havde forsøgt at ligge i skyggen af mig, satte hun sig over i skyggen og gøede af mig, indtil jeg fattede, at vi ganske enkelt var nødt til at flytte op på terrassen, hvor jeg kunne sidde i solen og hun kunne krybe i skygge under havebordet.