Jeg har haft en lille kort arbejdsdag i dag.
Den startede først kl.11 så der var masser af tid til at nyde den ualmindelig vidunderlige morgen.
Resten af familien var draget afsted da jeg dukkede op fra dynerne.
Luka og jeg daffede rundt i haven og blev enige om morgenmad i gården.
Hendes blev spredt ud på fliserne, min blev nydt i den solfyldte krog ved værkstedet.
Lidt husmoderlighed blev der også tid til.
Min arbejdsdag var slut igen allerede kl.15, jeg susede omkring bageren efter mundvandstrækkende kokosmakroner, og hjem for at brygge kaffe og dække op i solkrogen igen.
Nu til venindehygge med indlagte strikmonterings-projekter.
Vi fik ikke monteret meget. vi konstaterede at begge striktrøjer var for STORE.
Vi gav hinanden moralsk peptalk til optrevlingen, og aftalte at strikke om kap med reduceret maskeantal.
Jeg er allerede håbløst bagud. Der er lige indløbet en sms om at Dorte HAR trevlet op og ER igang med ny strik.
Og mig, ja jeg sidder i divanen og hækler cirkler til et superfedt tørklæde. Det er MEGET mere spændende end at trevle op og strikke igen igen.....
Håber du hygger dig med optrevlingen ;-) eller mon det stadig er cirkler der er på tapetet :-)
SvarSletJeg hækler cirkler Lene ;))
SvarSletCirkler og tørklæde, det lyder som en god ide. Jeg har længe gået, og kredset om nogle cirkler, jeg har set på nettet, men indtil videre er der ikke sket noget rigtigt.
SvarSletJeg nupser et par billeder af mine cirkler og lægger herud Sifka, så der er flere rundkredse der kan inspirere dig:)
SvarSletGod weekend