Ved besøget hos lægen idag kunne jeg medbringe en stak perfekte blodtryksmålinger og en meget mere afklaret og rolig patient end hende jeg mødte op som sidst.
Blodtrykket er stabilt og fint, min fysiske helbredstilstand er tiptop for en halvgammel kone som mig.
Min kloge læge og jeg konkluderede, at mit dyk ned i den sorte stressgryde formentlig har skyldtes angsten og usikkerheden, som de uforklarlige hovedpineanfald foranledigede.
En gang stressramt, altid i risikozonen.
Jeg ved det jo egentlig godt, ved godt at jeg forever skal passe ekstra godt på mig selv, at jeg forever må sige nejtak til superspændende opgaver og oplevelser en gang imellem, fordi jeg ikke kan gabe over så mange ting som jeg har kunnet.
Det fik jeg så lige en repetion på.
Staudebedet og mit hverdagsliv er omstruktureret og jeg vender tilbage på arbejde på mandag.
Mit advarselsbarometer er blevet opdateret og jeg føler mig klar til at hoppe på hverdagstoget igen.
Det er jeg glad for at læse. Man skal passe meget på, og alligevel glemmer man det, desværre. Det har jeg gjort i denne uge. Dit glade indlæg fik mig lige til at huske på, at det vist er på tide at slå bak.
SvarSletJeg er ved at planlægge min næste sommerferie i det jyske. Håber vi kan mødes til en kop et eller andet til den tid:)