Heldigvis var denne forfiltning helt perfekt. Båndene havde grebet fat i hinanden uden at filte for meget.
Hvis forfiltningen er for voldsom er det svært at få det færdige resultat helt færdigfiltet, så det får en pæn og ensartet overflade.
Det er vigtigt at ulden filtes meget forsigtig i starten, derefter kan man gå mere og mere hårdhændet tilværks med rulninger og kastninger.
Hvis man er for voldsom er det kun overfladen der filter og resultatet bliver en lodden og ustabil filtning, der hurtig bliver grim og fnullet.
Forsigtig lægger jeg det forfiltede stykke ned i baljen med det varme sæbevand.
Klemmer blidt det værste vand ud, og lægger arbejdet op på rullemåtten.
Jeg ruller meget blidt i starten, strækker arbejdet ud mellem hver rulning.
Når alle kryds er tjekket for om de er filtet sammen og arbejdet er samlet, skifter jeg mellem rulninger og kastning.
Ved gitterfiltning er det et stort arbejde at strække hele stykket ud mellem hver filteproces, men det er nødvendigt for at kunne holde målene og sikre ensartet filtning.
For at de yderste kanter bliver så pæne som muligt, får de lige den sidste finish med en lille stump sæbe.
Når arbejdet er færdigfiltet skylles det grundigt i lunken vand.
Sidste hold skyllevand tilsættes en skvæt eddike, det fjerner de allersidste sæberester og gør arbejdet blødt og lækkert.
Vandet klemmes forsigtigt ud, arbejdet strækkes ud og lægges til tørre på håndklæder.
Projektet er fuldført.
Oplægget på 50x600cm endte med et færdigt vægophæng med målene 32x410 cm.
Bestillingen lød på 30x400cm.
Det er sgu´da meget godt ramt.
I får et udsnit af det færdige resultat i morgen når det er tørt.
Jeg har altså ikke lige en 4 meter høj væg jeg kan vise det på, men måske kan jeg lokke et foto fra kunden, når det er hængt op på den rette plads.
wow siger jeg bare :-) og glæder mig til et billede af det færdige resultat :-)
SvarSletJa jeg er også spændt, kan faktisk ikke helt forestille mig det :)
SvarSletJeg puster og puster, så mon ikke det er tørt i morgen;)
SvarSletLyder som et stort arbejde, der skal udføres med forsigtighed. Håber det lykkes helt perfekt. Ser ihvertfald smukt ud.
SvarSletDu skal nok få et billede Lene, men det var for mørkt til foto-seancer da jeg vendte hjem fra arbejde. Så jeg venter til i morgen hvor jeg er hjemme i dagslys:)
SvarSletClemme det er en lang bane af gitterfilt som skal hænge på i et rum hvor der er 4 meter til loftet!
Gitte jeg tror det er lykkedes helt perfekt.
Nu er det presset og klar til fotografering i morgen inden det skal sendes til kunden.