søndag den 8. november 2009

Men bortset fra det fru kammerherrerinde.....

Så er feberen ved at være på retur og jeg begynder at rette blikket ud mod virkeligheden igen.
Det var denne weekend
  • hvor der skulle syes festskrud til mine forældres guldbryllup på lørdag
  • hvor yngstemand skulle ekviperes til selvsamme fest
  • hvor de sidste havemøbler skulle slæbes i vinterpit
  • hvor gulve og vægge skulle vaskes ned efter Luka´s løbetid
  • hvor der skulle foretages almindelig weekend renovering

Det blev så den weekend

  • hvor kæresten og Julien lagde sig, da yngstemand og jeg tittede op fra dynerne
  • hvor jeg meget langsomt har påbegyndt festkjolen
  • hvor efterårsmørket lægger et behageligt filter over skidtet, så her sgu´er meget hyggeligt med friske blomster og masser af stearinlys
  • hvor støv/skidtlugten overdøves af sprødstegt and i ovnen og clementinduft
  • hvor jeg kan mærke på min krop at den ikke bare sådan lige rejser sig og drøner videre efter influenzaen, der må en sygedag mere til i morgen. Selv den mindste fysiske aktivitet minder mig om at feberen stadig lurer.

Men bortset fra det fru kammerherrerinde, så går det godt, så går det godt.....

2 kommentarer:

  1. Det går jo ikke bare godt, det går jo i den rigtige retning. God and:)

    SvarSlet
  2. Langsom dukker du op fra dynerne, men det skal være langsomt, husk det nu :-)

    SvarSlet