lørdag den 21. november 2009

Novembergrå kom an

Lige nu skinner solen. Lyset lister sig ind på os, og lader både skønt og skidt stå klart for et øjeblik.
Jeg har fundet gemmernes mest farvestrålende stof frem og bikset en jakke sammen der kan lyse lidt op på vinterens mørke dage.
Egentlig skulle jeg jo slet ikke begive mig ud i den slags projekter, bunkerne med ting til julemarked forvandles jo ikke om til fine ting af sig selv.
Men en hård arbejdsuge har kravet et 100 % lyst projekt og jakken har været rigtig sjov at sy. Mønstret er fra et Burda blad, syanvisningen var på svensk. Et sprog jeg ikke er spor fortroligt med når det kommer til syanvisninger. Efter mange gennemlæsninger, smed jeg den væk og lod min egen sunde fornuft råde. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og der kommer jo ikke nogen og tjekker om jeg har gjort det på "Burda"-måden.

11 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn! Det er lige sådan en Mick Jagger-jakke, som jeg drømmer om i al hemmelighed. Aj, altså!

    Rigtig god lørdag, som her i hovedstaden, har valgt at lade solen skinne ned over sig.

    SvarSlet
  2. Hold da op, hvor er den lækker - sy'er du på bestilling?

    SvarSlet
  3. Den er skøn, helt igennem skøn! :o)

    SvarSlet
  4. Nej, hvor er den fed! Flot klaret - uanset hvor Burdaesk den er!

    SvarSlet
  5. Skøn, det var også det første jeg tænkte, da jeg så billedet.
    Fantastiske creationer der kommer fra din hånd.

    SvarSlet
  6. WOW hvor er den smart. Og hvor har du julemarked?

    SvarSlet
  7. Den er superskøn og fantastisk når det hele bliver alt for gråt i gråt :)

    SvarSlet
  8. Tusind tak for de mange roser alle sammen.

    Gitte jeg laver bestillingsopgaver.

    Lene jeg har en stand på Kunsthåndværkermaarked i Ridehuset i Århus fra 13.-20.dec. Se linket øverst i sidebaren.

    Nu vil jeg slå "Jagger"frakken om mig og rocke ud i efteråret.

    SvarSlet
  9. Hej Hanne - jeg kunne som sagt meget vel være interesseret i en sådan jakke, og kunne godt tænkte mig flere detaljer - kan jeg skrive til dig på en email adresse?
    pft Gitte

    SvarSlet
  10. Gitte hvis du klikker på min hjemmside ude i sidebaren, finder du e-mail der:)

    SvarSlet
  11. Fantastisk jakke/frakke - for pokker da... jeg er helt igennem grøn af misundelse ;0)

    SvarSlet