torsdag den 10. december 2009

Finpudsning

Der prismærkes, hæftes ender, stryges og skrives lange lister over de ting der skal være klar til søndag hvor jeg drager til julemarked i Ridehuset i Århus.
Jeg tror stadig på at jeg er rimelig godt med, men der er absolut ikke forbindelse til alle løse ender.
Det forunderlige er, at der hvor min koncentration burde skærpes og zoome ind på færdiggørelse af ting, der galopperer fantasien og inspirationen afsted i fuld fart.
Jeg skal virkelig lægge bånd på mig selv for at holde fokus og ikke begynde at sidde og fedte med noget nyt.
Dybest set er det nok fordi det er den skabende proces der tænder mig.
Tænk hvis jeg ofrede bare halvt så meget tid på markedsføring og salgsfremstød for mine ting.
Jeg har det hele tiden hængende ude i venteposition, og hvis jeg ikke tager mig vældig meget sammen, sker der ikke en skid før der kommer 2 torsdage på en uge.
NU gør jeg lige nogle armbånd færdige og laver den kursusflyer der skal sikre mig kursister til foråret. Eller omvendt:)

2 kommentarer:

  1. Kære Hanne, først tillykke med kobberbrylluppet, forsinket men velment :-)

    Pøj pøj med at holde fokus på det hele, og jeg gad godt at jeg havde fri, så jeg kunne køre en tur til Århus :-) håber det lykkes næste år :-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak Lene.
    Værkstedsdøren står altid på klem, hvis din vej går omkring Århus på et andet tidspunkt.

    SvarSlet