For 16 år siden lå jeg denne sene nattetime og stirrede fuldstændig bjergtaget på 2 bittesmå mennesker som jeg havde bragt til verden for få timer siden.
Jeg kendte dem og dog var de mig så fremmede.
Hver en millimeter skulle studeres og snuses og rodfæste sig hos mig i min nye rolle som mor.
Duften og de små knirkelyde kombineret med adrenalinet fra den kæmpemæssige oplevelse det var at føde disse to guldklumper holdt mig lysvågen hele natten.
Jeg troede faktisk aldrig jeg skulle sove igen, for hvem skulle så holde øje med mine unger.
Mit gode solide sovehjerte kom nu hurtig efter mig og var en højt skattet evne i de næste mange måneders amning. Det var nemlig ikke synkronbabyer jeg havde bragt til verden. De fik fra første færd bevist at de var 2 selvstændige væsner der spiste og sov når det passede dem, og det var sjældent på samme tid.
Disse 2 nye mennesker er henover en nat eller to blevet halvvoksne mennesker der næsten er vokset deres mor over hovedet.
Jeg kender dem så godt og dog forundres og glædes jeg dagligt over den forandring der bringer dem frem i livet.
Der er absolut ingen tvivl i mit hjerte om at den nat for 16 år siden, er den mest fantastiske nat i mit liv.
Stort tillykke med dine tvillinger.
SvarSletHvor er det bare en fin kærlighedserklæring til dine 2 piger. :)) Hjertelig tillykke med dem...
SvarSletMin datter blev 18 år den 12. så det er ikke mange dage siden jeg tænkte 18 år tilbage med glæde og varme i hjertet. :))
Stort tillykke! Ja, de fødsler, man har haft kan til enhver tid slå ALLE andre oplevelser og kan til enhver tid trækkes frem og studeret krystalklare... Skønt!
SvarSletMange fødselsdagshilsener fra
LisBtehLys.
Åh ja, det er stort, og et stort tillykke til dig, og dobbelt op til pigerne.
SvarSletHjertelig tillykke med dine dejlige piger. Smukt skrevet, jeg kan føle det helt ind i mit hjerte :-)
SvarSletStort til lykke fra engens land ;-)
SvarSlet