torsdag den 21. januar 2010

Runde former

Ikke de runde former vintersulet har lagt omkring min "spæde krop".
Men runde former i form af en lille paprørsreol inspireret af KarenMarie.

Paprør, tapet og acrylmaling blev fundet frem, og alle mine planer om en lang lang gåtur i det spæde solskin forsvandt sammen med dagslyset.



Jeg forsvandt ind i klippe-klistre land og hyggede mig gevaldigt indenfor værkstedets lune vægge.


Reolen var sjov at lave.
Jeg forsøgte mig med både hobbykniv og sav for at få rørene skåret op på den pæneste måde.

De består på ingen måde en vaterpas-prøve, men hvem ser lige det når de først er peppet op med tapet og maling.

4 kommentarer:

  1. Hvor ser de skønne ud, jeg har lidt svært ved at se størrelsesforholdet, de ser store ud på billedet, men hvor får man store paprør fra?

    SvarSlet
  2. Uh, hvor ser den fin ud, den runde reol...mit lager indeholder også paprør i diverse størrelser, så måske man skulle prøve det...Runde former ka' vi li...

    SvarSlet
  3. Disse rør er ca.18 cm i diameter.
    Jeg har dem fra arbejde hvor en forældre har doneret dem til kreative projekter.

    SvarSlet
  4. Åh så fine de er blevet! dejligt at se sine ideer på nye måder - dejlig søndag til dig :0)

    SvarSlet