Luka med sin efterhånden sparsomme pels tæt til kroppen, og jeg i fuld vinterbeklædning, drog til stranden i snevejret.
Strandfuglene samler sig ved bækkens udløb, og følger skarpt øje med om der skulle vise sig at være foder i lommerne.
Jeg nøjes nu med at fodre hjemme på foderbrættet, det virker så uoverskueligt, at skulle mætte strandens mange sultne næb.
Det var en kold, men rigtig dejlig tur, Luka var næsten helt hvid inden vi nåede hjem.
I modsætning til mig, kan hun absolut bedst li´at gå i modvind. Hun "bryds" sig ikke om frisk vind i numsen:)
Hun eeeelsker til gengæld at blive møflet med håndklædet efter sådan en våd tur.
Jeg har været igang med at sy fødselsdagsgave til Marie der fylder 7 år den dag foråret officielt træder i kraft.
I får lige et lille smugkig, men jeg siger altså ikke hvad det er.
Det er altså hyggeligt at følge med her hos dig, Hanne! Ikke mindst pga. dine små beretninger om Luka! Dem er jeg vild med - måske fordi jeg selv havde en Sct. Bernhard som barn, så din dejlige Berner Sennen minder mig jo lidt om et stort, dejligt dyr med et godt sind!
SvarSletDin hemmelighed ser forresten også skøn ud; beklager, men det VAR altså Luka, der stjal min opmærksomhed!
-LisBethLys.
Selv om man ikke lige kan se hvad det er ser det dæleme godt ud...Jeg kan da faktisk heller ikke lide frisk vind i numsen...
SvarSletLisbeth nu er det jo også lidt Luka´s blog den her, så hun soler sig i opmærksomheden.
SvarSletKirsten når jeg tænker over det, ville jeg nok heller ikke bryde mig om den kolde vintervind direkte ind i den bare;))