Overflod af smukhed....

Små miabellekviste er kommet ind i varmen ,

mon ikke de laver fin hvid blomstersne i løbet af et par dage. Der anes allerede lidt hvidt bag knoppernes blanke brune skal. 

Jeg er helt forgabt i de brune og gule primulaer. Den fine sarte gule kant omkring kronbladenes fløjlsbrune farve er da for fantastisk.

Gårsdagens garageoprydning har slæbt et gammelt dilemma frem i lyset.

Jeg har kasser med smukt porcelæn og massevis af glas.

Altsammen noget vi har arvet efter min svigermor.

Vi har skabene fulde af skønne ting,

men der er alligevel meget derudover jeg ikke nænner at skille mig af med,

ting der på den anden side heller ikke er opbevaringskapacitet til indendøre. 

Hvad filan stiller man lige op med smukke bouillionkopper til 12 personer.

De kan ikke stables, så de kræver jo en etværelses at opbevare.

Jeg må erkende at jeg glemmer dem, når de står pakket ned i en flyttekasse.

Forleden lavede jeg en suppe som ville have trukket glædestårer, hvis den var blevet serveret for gæsterne i disse små vidundere, men jeg havde da glemt alt om dem.

De fine tindrikkebægere synes jeg er helt vildt seje, men kommer der mon ikke noget farligt ud af dem;(

Det er klaro et helt vildt overskudsproblem, et af dem der bliver plads til at gruble over, når tilværelsen iøvrigt smyger sig kærligt om mig:)