For filan da det forår vil frem

Det er skisme da fantastisk og forunderligt, at man her i sit niogfyrretyvende år stadigvæk kan blive fuldstændig overrumplet af naturens og årstidernes foranderlighed.
Der er piplet små bitte tulipandutter op i de krukker jeg puttede løg i i efteråret.
Krukkerne har stået under den største og mest stædige bunke sne hele vinteren.
For få dage siden smeltede de sidste sneklatter, og vupti, op stritter straks små nye forårsbebudere.

Sidste år så krukkerne sådan her ud i maj måned.
Jeg glæder mig til at se hvilke farver og former der dukker op i år.