torsdag den 1. april 2010
Jeg fandt en skat med skønne knapper
Jeg har drømt om knapper i nat.
Måske bringer nattens drøm spor ind i dagens leg i værkstedet.
I morges tullede jeg rundt udenfor med kameraet, fandt denne lilleput skov på en af fliserne i gården.
Jeg kan næsten se en lille alfehat stritte op af mosskoven.
Buddhaen holder øje med den spæde hvide stedmoder.
Hvis jeg ikke er lidt skrap bliver de vist begge to overmandet af efeuen.
I går aftes syede jeg en lille taske af det fine stof med huse på.
Kunne ikke dy mig for at supplere med husnummer og håndtag.
Morgenens solskin var lige ved at lokke mig på havetanker.
Men nu regner det heldigvis i stride strømme, så jeg tror jeg fastholder første plan:
VÆRKSTEDSLEG HELE DAGEN.
Hvad skal du lave i dag?
Åh, jeg vil ønske dig den bedste værkstedsdag med knapper og alt det andet. Vejret er lige til den slags.
SvarSletHer er vi netop hjemkommet fra en tur i engen, mindstemand og jeg, mens Lars stadig rydder op i udendørsområderne.
God skærtorsdag, søde ven ;-)
Uh jeg ville gerne bytte med dig ... leg i værsted hele dagen ... skøøøøønt.
SvarSletVores sidste unge menneske flyttede i December ud for sig selv ... wupti ... 1 stk værelse til rådighed. Så jeg har flyttet min reol fra soveværelset ind på det nye hobby værelse. Det griber om sig, sikke en masse rydden ud i ting og ordne i kasser osv. Pyha har helt ondt i ryggen men det går jo over igen. Der mangler så lige at flytte et skab fra et sted i rummet til et andet sted i rummet og lige hente et arb. bord i kælderen, så jeg klar til at lege ;o)
Go påske