lørdag den 17. april 2010

Lørdagsleg


Formiddagen er blevet nydt i værkstedets varme favn.
Efter en haverundtur i morges konstaterede jeg lynhurtigt at det var alt for lidt forår til haveleg i dag.
Så jeg søgte indendøre og har lavet mobiltasker hele formiddagen.
Den ene ide tager den anden og jeg kan slet ikke få stoppet.
Men nu skal jeg i gang med at pakke ned til blogtræf i Lunden i Silkeborg i morgen.
Der står TRYK og Broderi på min workshop, så der er lige en enkelt rekvisit eller 20 der skal pakkes ned.
Aftenen skal nydes sammen med gode venner og Niels Hausgaard, jeg glæder mig til det hele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar