mandag den 19. april 2010
Tasker tryller trætte tunge tanker væk
Pyha, efter en meget mandagsagtig mandag pusles der i værkstedet.
Det er en af de dage, hvor jeg er så taknemmelig for at jeg er velsignet med glæden ved fordybelse i kreativitet og tekstiler.
Det er her jeg får ladet batteriet op når arbejdslivet trækker store veksler, og efterlader mig tyndhudet og træt.
Smukke stoffer bliver flyttet rundt og rundt på klippebordet.
Når jeg har været inde efter en kop kaffe, træffes det endelige valg.
Saksen fanger de helt rigtige bidder og en ny taske er undervejs, mens jeg stille og roligt heler og bliver klar til endnu en udfordrende arbejdsdag i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja det er bare så skønt at lade kreativiteten flyde der ud af !
SvarSletHav en god aften !
Tusind tak Helle.
SvarSletDet blev en dejlig aften og jeg havde også en mere fremkommelig arbejdsdag efterfølgende:)