I modsætning til rigtig mange andre er jeg sært glad for skvalderkål.
Jeg kan godt li´duften af dem og jeg holder meget af deres fine hvide blomsterstande.
Men jeg holder også af at udrydde skvalderkål.
Da jeg for år tilbage var allermest syg af stress, da alt var kaos og uro indeni, hjalp skvalderkålen mig med at skabe ro.
Der skal ikke tænkes mange tanker for at hive skvalderkål op.
Der går lidt sport i at få hele rodstænglen med op.
Støt og roligt arbejdede jeg mig gennem den ene kvadratmeter efter den anden, og roen sænkede sig i mig.
Haveterapi på det helt simple plan.
I går da jeg endnu engang havde sat mig for at skabe plads til andre herligheder i et skvalderkålshjørne, kunne jeg mærke den der helt særlige salige fred der sænker sig over mig når jeg fortaber mig i havearbejdet.
Jeg oplever fryd, fordybelse og fortabelse i de kreative processer, men legen med alt det grønne er anderledes rolig.
Heldigvis har jeg for det meste magten over stresssygdommen.
Skulle jeg blive alvorlig ramt igen, er der skvalderkål nok at tage af :)
Jeg ved præcis hvad du mener, Hanne. Sådan har jeg det også med ukrudt og strikketøj gør det samme for mig. Skaber ro :-)
SvarSletHvis du løber tør, er du hjertelig velkommen i min have, men jeg kender det også. Jeg har det på samme måde, og jeg bliver stille og glad på samme tid. OG jeg er rigtig god til at få stænglerne med. En dyb tilfredsstillelse. Rigtig god lørdag til dig, Hanne:-)
SvarSletDer er ikke noget skønnere end at få en stængel op, som bliver ved og ved :-)
SvarSletDu har så meget ret, når man luger ukrudt, tænker man på alt og især ingenting - man ER! Og det er nødvendigt ind imellem.
SvarSletDet lyder jo som det rene zen! Sådan husker jeg nu ikke mit forhold til skvalderkål, men vi kan jo ikke alle være ens.
SvarSlet