tirsdag den 8. juni 2010

Indhentet


Festforberedelser og forventningens glæde har i ugevis holdt det lille stressmonster på afstand.
Men nu er jeg blevet indhentet.
Tristhed, svimmelhed og trang til bare at kravle hen i et hjørne og sidde lige så musestille har ramt mig.
Bagklog kan jeg godt se at det har spøgt i kulissen gennem længere tid.
Jeg er så ked af at jeg ikke har formået at mærke mig selv godt nok, og handlet derefter.
Godt at jeg har verdens absolut dejligste familie, der omsorgsfuldt sætter læhegn omkring mig.

9 kommentarer:

  1. Hanne.
    Det er jeg ked af at høre... Håber du hurtigt kommer på dupperne igen..

    Det er uundværligt med en god familie når man ikke er på toppen.
    Pas godt på dig selv og nyd din familie og have.. Håber vejret er til at du kan ligge på liggestolen og nyde livet..

    Lone

    SvarSlet
  2. Men så er det godt, at du lytter nu. Tip fra en erfaren stresser:
    Spis mad uden at gøre andet samtidig. Hold en aftale med sofaen eller liggestolen et par timer i træk. Strik, broder, læs en feelgood-bog og sov en lur. Gå en tur rundt i haven og nyd dens grønne pragt.

    God bedring til dig og god aften.

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  3. En omsorgsfuld familie er ikke det værste at have. Godt du lytter og gør noget, for uanset hvad er du den vigtigste du har :)

    SvarSlet
  4. Håber et par stille dage med kærlig omsorg kan hjælpe, god bedring :-)

    SvarSlet
  5. Ja indhentet skal vi nok blive når vi ikke har tid til at lytte efter vores signaler, men det er ikke altid det er passende at stoppe op når de små tegn viser sig. Godt du passer på dig selv og dejligt med en forstående familie, det er det det drejer sig om, - ha' det godt :-)

    SvarSlet
  6. Både haven, familien og jeg selv passer rigtig godt på mig den nærmeste tid Lone.
    Ifølge vejrudsigten skal der vist regntøj på hvis liggestolen skal frekventeres ;))

    Tusind tak for tippene Mette. Det er jo desværre ikke første (eller sidste)gang at jeg falder i gryden.
    Heldigvis bliver jeg bedre og bedre til at mærke når nok er nok.
    Jeg har også mærket det denne gang, men ikke taget mig af det. Jeg skulle jo bare liiiige....:)

    Der skulle bare råbes lidt højt denne gang Pernille, men nu HAR jeg hørt det og handler derpå.

    Tusind tak Lene.
    Allerede med erkendelsen af at den er gal igen, er jeg på rette vej.
    Jeg håber at jeg snart er oppe af det sorte hul igen.

    SvarSlet
  7. Hov Jette du var lige kommet til mens jeg skrev.
    Hvor har du ret i at det kan være svært at få stoppet ved de små tegn.
    Det kolliderer ofte med min ansvarlighed overfor arbejde og kollegaer, så jeg glemmer eller tilsidesætter mig selv og min formåen.

    SvarSlet
  8. Det er ikke nemt når der er så meget man gerne vil.
    Håber snart du er frisk igen, med familiens hjælp og støtte.
    Pas på dig selv ;)

    Yt.

    SvarSlet
  9. Håber du får givet dig selv lidt omsorg - og snart er okay igen.

    SvarSlet