lørdag den 19. juni 2010

Tradition og fornyelse


Min søster og jeg har begge været elever på Skals Håndarbejdsskole for en herrens masse år siden.
I går drog vi op for at se skolens årlige udstilling.
Det er rigtig mange år siden vi har været der sidst.
Alt var ved det gamle.
Her slår man ikke kolbøtter i fornyelsens tegn.
Traditionerne bæres igennem med overbevisning og stil.
Det er gennemført og undskyld mig, en kende kedeligt.
Vi snakkede på vejen hjem om hvad det mon er der gør, at tiden nærmest står stille når der baldyres i Skals.
Er det fordi det er det eleverne efterspørger og vil have, eller er det fordi det er det der bliver tilbudt og vildskaben bliver ledt ud af projekterne.
Det er fantastiske smukke og gennemførte ting der laves.
Det er dog tankevækkende at både materialer og de færdige produkter er stort set identiske med dem Bente og jeg lavede, da vi gik på skolen for henholdsvis 32 og 28 år siden.



Det fornyende og forfriskende pust var udstillingen af de ting der er blevet lavet på skolens "Børneskole".
Her var der glimtvis spræl og vildskab.
Nye materialekombinationer og skæve indslag.

Efter lidt shopping på kunsthåndværkermarkedet i haven og en memory-tur rundt i Skals City, drog vi glade og inspirerede hjem til Århus.
Opildnede til at give de gamle håndarbejdstraditioner nye og tjekkede udtryk, med passende respekt for de teknikker vi har med os fra vores ungdoms-krumspring i Skals.
Og det er jo ikke så ringe endda :))


4 kommentarer:

  1. Da jeg for mange år siden gik på HF, arrrangerede min spansklærer en tur til Barcelona.
    Undervejs besøgte vi Picassomuseet og hvad jeg ikke vidste, var at han inden sin mere kubistiske stil gik på kunstskole og malede helt igennem smukke, traditionsbundne, gennemførte og en smule for almindelige naturalistiske malerier.

    Måske tænkes det bare at det grundlæggende (og kedelige) er vigtigt at lære, inden den personlige stil og det sprælske udtryk kommer frem...?

    SvarSlet
  2. Har selv lige været der i dag.
    Syntes det er vildt fedt...

    SvarSlet
  3. Ja, det er tankevækkende at hhv. Skals og Haandarbejdets fremme,som begge ville gøre op med den mere traditionelle tilgang til broderi, begge endte med at lave deres egen broderi-verden. Begge steder med hver deres stærke og tydelige traditioner. Det er relativt nemt at genkende et Skals-broderi og det samme kan sige som et Haandarbejdets Fremme-ditto, hvilket mange givetvis syne ser en styrke.
    Måske er det bare umuligt uanset de gode intentioner, at blive ved med at være NY og MODERNE. Måske må vi bare erkende, at vi alle på et eller andet tidspunkt står stille og trives med det :-)

    ... at lære det grundlæggende og kedelige, det skal til, men at lære det med det samme udtryk til følge, det synes jeg er en kende trist.

    SvarSlet
  4. Pernille jeg er helt enig i at der skal en palet af teknikker til før man kan slå sig helt løs.
    Broderitimerne hvor vi sad og terpede alle de forskellige sting og teknikker på små lapper.
    Det jeg stritter lidt på,er ensretningen af det man så skal anvende sine nylærte teknikker på.

    Merete jeg synes også det var flotte ting der blev udstillet.

    Det er personlighed og egenart i tingene der larmer ved deres fravær Hanne.
    EllenMaries ærtebælge var broderet i op til flere udgaver, fuldstændig identiske med dem vi broderede for de der 30 år siden;))

    SvarSlet