Jeg har hængt ud i haven i eftermiddag.
Frydet øjet med haveguf på glittet papir og "live" lige foran min snude.
Lavet perle- og knyttearmbånd i fed grå vokset bomuldssnor som jeg scorede inde i byen til 2,-kr pr.m.
Lagt min nye sommerkjole op.
Smovset i historisk kongerøgelse af en af mine absolutte yndlingsforfattere Marie Helleberg.
Fordøjet dagens lægebesøg der meldte noget længere sygemelding end jeg havde forventet.
Jeg ved godt at det tager lang tid at få krop og sjæl i ro når stress-monstret har bidt sig fast.
Heldigvis går det fremad, men det betyder også, at jeg bliver dobbelt ked af det, når der så alligevel kommer dage, hvor jeg bare slet ikke kan noget.
Små bitte skridt fru Plougmand
En dag af gangen.
Og helst en god en af slagsen.
Kære Hanne
SvarSletStress er noget lort, så er det sagt. Nyd din sygemelding, nyd vejret, og husk at træk det dybt.
Pas rigtig godt på dig selv.
Knus
Laila
Det ser super hyggeligt ud... Lækker kjole du har fået lavet og skønne armbånd.
SvarSletDejligt at du tager én dag af gangen - og stille kommer tilbage til det "glade liv". Sommerknus...
Kære Hanne,
SvarSletDet monster er bare så grimt! Mens vores hjerner stadig er på stenalderniveau, har verden udviklet sig til at vi skal kunne meget mere end vi kan på én gang.
Én af de ting, man kan gøre, er at acceptere sin tilstand og sige til sig selv, at gøre ingenting er den medicin, man har brug for. Det er den måde man hjælper sig selv og sin familie.
Hvis ikke du har læst dem, vil jeg anbefale dig at læse om mine huskekort under siden "at leve med en psykisk lidelse" på min blog. De hjælper mig rigtig meget.
Klem og afslappet dag til dig.
Kærligst, mette
Åh ja.. det er så svært at lære at ikke hver dag er lige god.
SvarSletJeg kender det godt, men jeg er begyndt at kalde min stress sygdom for et livsvilkår.. Det hjælper lidt..
Knus fra Ærø.
Ja det er en meget rammende betegnelse Laila.
SvarSletJeg slubrer liv, luft og sommer i store mundfulde.
Det sværeste er at holde koncentrationen på at blive hel igen, før jeg begynder at bekymre mig om fremtiden.
Egentlig er det jo nok essensen af hele miseren;)
Tusind tak Karina.
Heldigvis har jeg fået lysten og energien til kreativ leg igen.
Jeg synes absolut ikke det er sjovt, når den er væk.
Det er jo derfra jeg får masser af energi og glæde.
Kære Mette
Det gør ondt når man ikke er i stand til at vende den døve side til, men involverer sig mere end krop og sjæl kan holde til.
Det er smerteligt at måtte erkende at det relationsarbejde jeg har været så glad for, også er det der gør mig syg.
Nu skal jeg lappes sammen og gøre "ingenting".
det er en stor udfordring, men jeg er fortrøstningsfuld.
Jeg har "gule sedler" som ligner dine "huskekort".
Erkendelsen af at en gang stressramt altid stressramt er svær, men helt og aldeles nødvendig for at få fat i det "gode" liv Mette.
Det forbistrede er at jeg åbenbart kunne glemme eller fortrænge det så meget at jeg faldt i gryden igen.
Det gode er at jeg i modsætning til første gang ved at jeg kommer op af gryden igen ;)