At finde den rette hylde og ikke trille ned af den

Tusind mange tak for alle jeres dejlige kommentarer til det indlæg jeg med let bævende hjerte skrev i går.
Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle skrive indlægget, men fik overbevist mig selv om, at det kunne være en måde til at finde mig til rette i min nye situation.
Er der noget jeg ikke føler mig lige for tiden, så er det sej.
Derfor har det været helt fantastisk for mig at læse jeres kommentarer, og kunne træde hen ved siden af mig selv, og se at det sgu da er temmelig sejt at erkende tingenes tilstand og konstaterer at der ikke faldt noget tungt ned oven i hovedet på mig, eller kom en trold efter mig.
Tværtimod har jeg en arbejdsplads der vil mig det bedste, og nogle dejlige blogvenner, der fortæller mig at jeg er SEJ!
Jeg har nu været sygemeldt i 2 måneder.
Min koncentrationsevne og hukommelse halter stadig voldsomt.
 Lige for tiden drømmer jeg den ene katastrofe efter den anden. Det har da den fordel at det er skønt at vågne op og konstaterer at virkeligheden er mig mildere stemt end mine drømme.
Som langtidssyg skal jeg aktiveres så kommunen kan få kradset lidt mere refusion hjem.
Mulighederne er ikke de mest spændende og min evne til at navigere og tale min sag bedst er selvsagt lidt flosset i kanten.
På de rigtig gode dage kan jeg se mig selv i et scenarie hvor jeg selv går ud og finder mig et job i en anden boldgade end min gamle.
På de mere blå dage ser jeg mig selv i et scenarie hvor jeg med lidt hjælp og praktik finder min rette hylde.
På de sorte dage, kravler jeg ind i hjørnet og ser mig selv i et scenarie hvor det ikke kun er relations-arbejde, men al slags arbejde jeg ikke kan mere.
Jeg forsøger det bedste jeg kan at løse knuderne i den rigtige rækkefølge.
Men trods den bedste hjælp fra læge, psykolog og min dejlige familie, er det forbandet svært at fokusere på heling af min stressramte krop og sjæl, uden at bliver forstyrret af tankerne om hvad der da skal blive af mig på den lange bane.
Stress-sygdommen er blevet min livsbetingelse, noget jeg i alle mine valg er nødt til at tage højde for og hensyn til.
Det bedste jeg kan gøre er at trække den i halen og blive gode venner med den.
Det værste jeg kan gøre er at lade den trække af med mig, og skræmme livsdueligheden helt og aldeles ud af mig.

"Man finder ikke fred, hvis man går af vejen for sig selv." Virgina Woolf