onsdag den 4. august 2010

At passe på mig selv


Jeg prøver at snappe ny luft og se nye muligheder.
I dag har jeg sagt det ud af min mund, forklaret og formuleret: Jeg skal IKKE være pædagog mere.
Jeg kan ikke tage ordentlig vare på mig selv, når jeg skal tage vare på andre.
Jeg er helt vild god til det og har elsket det i alle årene, men nu er det slut.
Det er en både befriende og skræmmende erkendelse.

Jeg har været på min arbejdsplads for at fortælle at raskmeldingsblanketten skal konverteres til en fyringsseddel.
Lige nu er jeg  træt og mulet.
Men der ligger helt sikkert spændende græsgange foran mig, som jeg bare ikke kan få øje på lige nu.
Med lidt hjælp tror jeg på at jeg finder ind på en af dem.
Lige nu sidder jeg her i eftermiddagssolen og sipper kaffe.
Skulle man bage en kage, en trøstekage, en huskekage... Nej en lækker hindbærkage....

13 kommentarer:

  1. Sådan!
    Sikken en erkendelse - og jeg synes du er sej. Og selvfølgelig er du lidt mulet nu, men har man først sagt det højt, og hørt sig selv sige ordene, så er det meningen!
    Godt gået!

    SvarSlet
  2. Hold, da, fast, en beslutning! Tillykke med den og med det næste, du finder frem i dig :)

    Klem fra
    mette b

    SvarSlet
  3. Sådan må det være, Hanne. Det er rigtig godt at du har taget konsekvensen. Knus :-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror, at dette her kommer til at give mening med forsinkelse, for selvfølgelig er det en kamel at skulle sluge ikke længere at være i stand til, men tænk på styrken der ligger i at kunne erkende, at sådan ligger landet. Jeg synes, at det er stærkt, godt og sejt gået, Hanne og jeg er sikker på, at der venter spændende nyt lige om hjørnet :-)

    SvarSlet
  5. God beslutning! Hvis det er det du føler er det rigtige, er det det rigtige.
    Synes du fortjener en mega trøstekage og jeg ved at i Katrine Klinken´s lagkage bog, er der mange rigtig gode :)

    SvarSlet
  6. Det var noget af en beslutning, godt gået og tillykke med dit nye liv. Jeg er sikker på, at du har gjort det rigtige.

    SvarSlet
  7. Godt gået. Nogen gange er man så forhippet på bare at udfylde sin plads, at man helt glemmer at mærke efter hvad man egentlig skal.
    Jeg har altid i stor udstrækning ladet skæbnen råde. Den eneste gang jeg kæmpede imod var det en katastrofe. Så lad dig roligt glide med strømmen. Der venter HELT sikkert godt nyt vand i åen længere nede, nu hvor der bliver plads til at mærke efter.
    God vind mod det nye vand :)

    Karen

    SvarSlet
  8. Godt gået....
    Hvor er du sej!!... og jeg er sikker på at du finder ud af at det er det helt rigtige for dig og hvilken græsgang du nu skal spadsere ud af.
    Stine:)

    SvarSlet
  9. Flot og sejt og helt sikkert også vældigt vældigt vanskeligt.
    Du kommer flot og smukt videre, det er jeg helt sikkert på, du er en kvinde med mange facetter og talenter...

    SvarSlet
  10. Sådan der! Hvor er du bare sej. Håber du finder det helt rigtige for dig. Man kan jo sige er begyndelsen på en ny rejse, håber den må bringe mange spænnende eventyr på din vej.
    Jeg er også sygemeldt, men satser på jeg skal tilbage til mit job som pædagog når jeg er klar.

    SvarSlet
  11. Hej Hanne! Tillykke med din beslutning! Man skal godtnok også holde tungen lige i munden for at passe på sig selv i arbejdet som pædagog! Efterhånden er det et spørgsmål om at vælge en masse ting fra for ikke at komme til at betale en meget høj pris for at f"få lov til at arbejde". Og det er svært, for vi er jo uddannet til at gøre et godt, pædagogisk stykke arbejde, ikke... Så hatten af for din beslutning! Held og lykke; du har masser af muligheder!

    SvarSlet
  12. Hvor er det en flot og stærk beslutning du har truffet.
    Du er jo på rette vej, og du har modet til at mærke efter.

    Håber du får tid og ro til at finde helt ind i dig selv og den nye vej du skal gå ;)

    Held og lykke med din beslutning.

    Yt.

    SvarSlet
  13. Jeg bliver SÅ GLAD og RØRT over alle jeres kommentarer.
    Som jeg skriver i næste indlæg, har I med jeres kommentarer hjulpet mig med at overbevise mig selv om, at jeg rent faktisk GØR noget og hver dag kommer mig en lillebitte smule.
    Så endnu engang tak for jeres omsorg, som har fået mig til at kravle op og sidde på kanten af hullet, istedet for at grave mig længere ned....

    SvarSlet