fredag den 24. september 2010
At blive set, hørt og forstået........
Jeg har været til informationsmøde om aktivering af langtidssygemeldte på Arbejdsmarkedscenteret i min ende af byen.
Der bliver afholdt sådan et informationsmøde hver torsdag.
Så damen har prøvet det før.
Jeg sagde ikke noget til mødet.
Men jeg tænkte mit og moslede med mine tæer i den forkerte ende af skoene.
Damen sagde:
Dem der skal til informationsmøde skal følge med mig. Dem der ikke magter trapperne kan tage elevatoren. Vi skal op på 3.sal.
Sagde hun virkelig det!
Gå ind og sæt jer, så kommer jeg.
Hørte jeg rigtig!
Ja velkommen til Arbejdsmarkedscenteret. Det er det tidligere revalideringscenter, så ved I måske mere om hvad det er for et sted. Vi har mange spændende værksteder.
Nå for søren!
Ja jeg tæller jer lige, I skulle have været 20, så der er mange af jer der ikke er kommet!
Nej det sagde hun altså bare ikke vel!
Det første er et billede af bygningen vi befinder os i. Med sne på forstås, det er fordi billedet er taget da det var vinter.
Takker for oplysningen, det kunne jo være noget I havde drysset på med noget photoshop for at peppe billedet lidt op.
Nu råber jeg jeres navne op så I kan få jeres brochure.
Skal jeg mon rejse mig når hun RÅBER mit navn OP!
På skemaet kan I se hvilke tilbud der er, det er ikke dem alle der er plads på, men det finder I jo nok ud af. Hvis hun spørger om der er nogen der har gode ideer, vil jeg foreslå at hun tilføjede skemaet et par bemærkninger om hvilke tilbud der var overbookede.
I skal kigge inden i brochuren der står hvornår I skal møde til samtale med jeres vejleder.
Skriv det ned i en kalender eller hvor I nu skriver ting I ikke kan huske.
Thats a good vending, den will we use in another afsnit.
Det er meget vigtigt at I ringer og melder jer syge hvis I bliver syge.
Hallooooo det er infomøde for langtidssyge. Vi ER syge.
Vi har en rigtig dejlig kantine, de åbner godt nok først om en halv time, men I er da velkomne til at vente hvis I kunne tænke jer at spise frokost her.
Ajjj jeg tror sørme jeg smutter hjem. Tak for i dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Vorherrebevars, hva' Hanne!?
SvarSletDu har lige reddet min fredag. Hold op, hvor jeg kom til at grine. Ja, undskyld, jeg ved godt, at det overhovedet ikke er sjovt, men du fredsens, hvor er det da langt ude:)
SvarSletTak fordi du hørte så godt efter!
OG måske skulle du overveje at lave et lille indlæg og hænge op på opslagstavlen, så chefen for foretagendet kan se det. ELLER du kunne tilbyde at lave kursus for medarbejderne i, hvordan man IKKE skal gøre det.
Kursus i hvordan man ikke snakker til voksne mennesker!
SvarSletSend det til hendes leder :-)
Og god weekend til dig
Vor Herre bevares! Jeg kan godt huske fornemmelsen af at blive godt og grundigt talt ned til på arbejdsformidlingen, da jeg for mange år siden var tilknyttet der i en kort periode efter endt uddannelse. Kors, hvor var de dog nogle tarvelige, små Vorherrer, som syntes at mene, at de havde krammet på sådan en flok udskud som os. Magtsyge, var de... De skulle skamme sig, skulle de!
SvarSletJeg håber, at du har fået dig et rigtig dejligt grin af det, for så har du da fået NOGET godt med derfra!
Ryst det af dig! Damen ved måske ikke bedre; måske er hun blevet placeret der ved en fejltagelse... Fordi ingen kunne holde hende ud et andet sted. Stakkels hende.
Rigtig dejlig weekend til dig!
-LisBeth.
Rigtig god week-end og bevar det gode humør, det behøves, kan jeg læse :-)
SvarSletHold da op... jeg troede ellers jeg havde mødt de værste...
SvarSletHahahaha! Jeg var altså nødt til at læse det højt for Jon. Hun var da ikke den skarpeste kniv i skuffen, hva'?
SvarSletJeg troede også, jeg havde mødt de værste, men det havde jeg så ikke.
Tak for et godt fredagsgrin. Nu kan det da kun blive bedre... håber jeg.
Klem fra
mette
Der skal et virkelig godt helbred til at være sygemeldt! Men det er godt at se, at du har din humoristiske sans i behold.
SvarSletNogen er mere kvikke end andre...og mere empatiske. En anden blogskriver som var kastet ud i et af disse kurser under en sygdomsperiode var udsat for at et kursus var aflyst fordi kursusholderen var syg! Alle kursisterne var mødt frem trods de alle var sygemeldte! Man skal høre og se meget før ørene falder af.
SvarSletDejlig blog du har!
Hold da kæft mand, hvor er det tragikomisk.
SvarSletJeg orker virkeligt ikke at blive syg, hvis man skal udholde det der!
.... iøvrigt synes, jeg som Eva, at chefen for foretagendet burde læse dit indlæg. De trænger da lige til at spidse blyanten lidt!
Ja det er ufatteligt hvad ens ører kan tåle uden at falde af Sifka.
SvarSletDet bedste der er at sige om det møde og damen er at det skrækkeligt og SJOVT Eva.
Måske skulle jeg tilbyde hende et broderikursus Lene.
Damen var ikke dedikeret i sit arbejde LisBeth. Faktisk tror jeg at hun var ganske ufrivillig sjov, hun signalerede ikke magt, mest ligegyldighed.
Vi er helt over og rode i det galgenhumoristiske hjørne Hanne.
Det håber jeg virkelig at jeg har nu Pernille:)
Herhjemme er det rigtig sjovt at tænke tilbage på Mette.
Det var ikke så festligt mens jeg sad der.
Du har forhåbentlig ret i at det fra nu af kun kan blive bedre.
Ja det er ikke for skravl Henny.
Velkommen til Susanne.
det var ikke empatien der tyngede damens vægtskål.
Jeg havde også den største lyst til at spadsere ind på et eller andet chefkontor og foreslå noget medarbejderudvikling Erika.
Men det groteske er jo, at jeg orker det ikke. Har rigeligt at gøre med at holde mig selv kørende. Sådan har en stor del af "kunderne" i den butik det formentlig, så sandsynligheden for at det får lov at køre videre af den sindsyge vej er desværre stor.