onsdag den 8. september 2010

Æbleskud


Det har nærmest regnet med ævler i dagens blæsevejr.
Formiddagen igennem kunne jeg fra værkstedet høre bumpene når vindpustene vred æblerne af træet og de fleste landede uelegant på jorden, bordet, fliserne.
De heldige dumpede ned i mynteskoven og lå fint og blødt uden mærker efter landingen.



Jeg har samlet ind, skrællet, skåret istykker, sødet og krydret med fed himmelsk duftende vanillestang.
Den forrygende duft af æblegrød har trukket mundvand og vellyd fra hele familien.
Ristet sukkerknasende rugbrødssnuller og kold flødeskum gør de syrlige æbler selskab.
Uhmmme num...
Her skulle der så have været et foto af herligheden.
Men vi har spist den :))


5 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor man næsten kan dufte det!

    Det er hårdt vejr for de stakkels frugttræer (og for alle andre)

    SvarSlet
  2. Vore æbler er ikke modne endnu, så de hænger der stadig, men sådan en omgang æblegrød kunne jeg godt klare :-)

    SvarSlet
  3. Skønt. Kig ind på min blog og se hvad du også kan bruge æblerne (og den fede vanille) til :-)
    Jeg er sikker på at I vil kunne lide det.

    SvarSlet
  4. Det duftede bare SÅ godt Eva.
    Heldigvis var det kun de modne æbler der slap taget, de andre sidder og vokser sig søde og saftige.

    Mums med mums på Liselotte :)

    Det er en sort sommeræbler Lene, det er aldrig lykkedes mig at finde ud af hvad de hedder, men de smager himmelsk både rå og som grød.
    IngridMarie-træet bugner, men de slap ikke taget, så dem har vi til gode til senere.

    Jeg har været over og kigge FruOlsen.
    Du har ret, det er lige noget for mig.

    SvarSlet