torsdag den 21. oktober 2010

Ud under åben himmel


Efter 2 dage indendøre var mit friskluftsbehov så overvældende at jeg bare måtte UD.
Ud og suge den friske efterårsluft heeeelt ned i bunden af de stuestøvede lunger.
Luka var helt sikkert lige så trængende, efter et par dage med gåture af en helt anden varighed, end dem hun og jeg præsterer.
Feberen er forhåbentlig jaget på porten.
Iført heftig vinterbeklædning har halvanden times rask travetur gjort underværker for den almene tilstand.
Der er snuset havluft og haveluft.
Energien til de planlagte udendørsaktiviteter er der vist ikke helt endnu.
Men hold da op det gjorde godt at komme ud.
Nu skvatter jeg lige omkuld i sofakommandocentralen igen.
Lader mig opsluge af bog og broderi, og samler energi til endnu en travetur senere på dagen.




2 kommentarer:

  1. Luften er skøn i dag. Det er da dejligt, at du er ved at være så frisk, at du har lyst til at komme ud.

    SvarSlet
  2. Jeg kan faktisk allerbedst li´at være udendørs når jeg er forkølet, men med feberen oveni måtte jeg lige holde mig lidt indendøre.
    Nu nydes den friske luft atter i vanlige mængder, et par timer med hundebassen hver dag.

    SvarSlet