torsdag den 25. november 2010

5+1 farverige flade på et fad og lidt om at face sit monster


Bunken af "mobilhomes" vokser støt og roligt.
Der ligger 3 mere i kø ved symaskinen, så er det slut.
Så kan den bunke vinges af på listen over julemarkeds-salgsobjekter.
Med fare for at blive bidt i halen,
vover jeg at udtale min begejstring for,
hvor ualmindeligt godt jeg er fremme i skoen med forberedelserne.
Det er vidunderligt at have noget at beskæftige hænderne med, når der sker så meget på øverste etage, som der gør her for tiden.
Øvelser og input på Mariendal har sendt mig på
en meget udfordrende ekspedition, med minutiøs beskrivelse af mit stressmonsters liv og levned.
Det er et voldsomt stort og livskraftigt monster jeg følges med.
Jo mere jeg lærer det at kende, bliver fortrolig med det,
jo mere letter rædslen og angsten for det.
Men at kalde os goé venner endnu, ville være lyv.
I denne uge har jeg også en opgave med at samle glædes-øjeblikke.
Sådan et nød jeg,
da jeg fik øje på at denne smukkert havde foldet sig ud i nattens mulm og mørke.





4 kommentarer:

  1. Håndarbejde er godt for mange ting.

    Og sikke en vidunderlig blomst. Den kan nok skabe et dejligt øjeblik af glæde.

    SvarSlet
  2. Ja, håndens arbejde kan sætte en masse godt i gang.
    Jeg bruger det selv og det er med til at give mig både pause og mulighed for at reflektere i ro og fred.

    Klem og kram

    SvarSlet
  3. Håndgerning er nogen gange mere hovedgerning...så det er godt på flere måder. Hold da op hvor er du flittig! Sig mig sover du aldrig?

    SvarSlet
  4. Ja mon der egnetlig er noget det IKKE er godt for Eva;)
    Der er skønhed til mange øjeblikkes glæde i min smukke Amaryllis.

    Jeg får helt sikkert også masser af ro og tid til eftertænksomhed og fred når jeg fordyber mig i håndarbejdet Mette.

    Det færdige produkt afspejler oftest også om hjerte og hoved har været med undervejs eller det udelukkende er produktion Kirsten.
    Jeg snorksover da omkring 7 timer i døgnet:)))

    SvarSlet