Snehvide overspringstræer

Måske er det sneen der inspirerer til "hvid jul"

Juletræerne er pauseklip.

Jeg monterer de sidste puder til julemarkedet, det er lidt kedeligt.

Der skal ikke meget til at aflede.

Et styk hvidt-juletræ-der-kan-stå-tanke og jeg flyttede fra sybord til klippe-klistrebord.

Bag papirtræerne skimtes den der hvide loppe jeg skrev om i går.

Den hører til i min kategori for ting der er så grimme at de er pæne.

Æblevasen fra min søde blogveninde Sifka hører til i kategorien Smukkerter.

Nu syer jeg sgu´lige de bagbeklædninger på de der puder ik!

Man kunne omvendt også forestille sig, at flerdimensionelle stjerner i hvidt ville være helt vildt flotte:))))

Goe ben

Køreturen fra den nordlige ende af Århus til Mariendal i syd var lang og langsom i morges.

Men den absolut største udfordring var den sidste kilometer, hvor vejen var føget til.

Det giver goe benmuller, at trampe gennem snedynger der når en til midt på lårene.

Vel hjemme i hulen, kan jeg mærke muskelgrupper i mine ben, som åbenbart ikke har været udfordret på den måde længe:)

Men pyt, resten af dagen skal jeg kun vippe lidt med foden på symaskinepedalen.

Snekamp og pudekamp

Mens ungerne i kvarteret har boltret sig i bjerge af sne i dag,

har jeg boltret mig i bjerge af puder.

Den har stået på montering af puder i eftermiddag.

Kun afbrudt af en god lang travetur i den bidende kulde,

og en god lang oprydning på værkstedet.

Der var simpelthen så rodet at jeg slet ikke kunne få noget til at fungere mere.

Nu har jeg snart et god stak af farverige puder klar til forhåbentlig købelystne julemarkedsgæster.

Her er en flok biller, der er klar til nye hjem.

Advent med stjernedrys

Efter flere forskellige forsøg endte det med en helt traditionel granbunden krans som ramme om adventslysene.

Porcelænsstjernerne der danser under kransen,

er en gave fra sidste års julemarkeds-nabo

Anna Marie.

Hun laver rigtig smukke ting og kommer også på Byens Julemarked i år.

Jeg har lavet lækre læderarmbånd med  AnnaMaries porcelænsstjerner på.

Dem sælger jeg på julemarkedet.

Ligesom Anne oplever jeg en trang til hvid og enkel julepynt i år.

Min MEGET farverige og festlige julepyntskasse

bringer ikke den vanlige begejstring frem i mit julehjerte.

Jeg håber det kommer med december.

Jeg er nemlig slet ikke til temajul.

Jeg er til tamtam jul.

Jul med raiteter som mine unger har vredet i vuggeriet

og fæle nisser fra oldemors chatol og genbrugsen.

Oldes nisse har heldigvis fået orange pangselskab i køkkenvindueskarmen.

På onsdag flytter husnisserne Gammelnis og Holger ind,

de skal nok få sat gang i tamtam-julen

Apropos genbrugsen, så har jeg lige fundet et forrygende hvidt porcelænsjuletræ,

sådan et man kan sætte et fyrfadslys ind under, så der kommer lys ud af stjernehuller.

Det står på prøve i værkstedet,

hvis det falder i min nåde,

får det lov at komme ind og sætte lidt tamtam i flokken af Kählertræer:).

Ulden kærlighed til kolde hænder

Indimellem sneboldkampe, strandtur, julepyntning og krammehygge har jeg været flittig ved symaskinen.

Nu ligger den nydeligeste bunke halvvanter klar til at stange over disken på Byens Julemarked.

15 par i festlige farver og med pynt og fjant på.

Uldne lækkerheder der forhåbentlig kan varme både hænder og hjerte.

Jeg er bange for at morgendagens fygning blokerer mig vejen til Mariendal.

Det må vist blive hjemmeøvelsesdag.

Og hygge med Jullen der har lang weekend fra Femmøller. .

Sneprinsessen

Hun danser rundt bag ruden og kigger ud på snebjergene i gården.

Jeg har fået hende herfra.

Havenissehærg

Ikke min lille ven her.

Han er blid som et lam.

Han står bare der og fryser,

 med sne i skægget

og kolde fødder.

Nej det er havenissen her der hærger.

En drillenisse med et underhåndssneboldekast der siger slam.

Han vandt første omgang.

Men jeg får ham - lige pludselig - mindst han aner det:)

Uld til varme hænder

Hjemmedagen i snemasserne er blevet nydt i store mundfulde.

Mundfulde af sneluft, julekrydret teduft, kanelsprød risengrød og gode gammeldags rejemadder med mayo og hele svineriet.

Hjemmedagen kastede mig også ud i realiseringen af en af de mange ideer fra ide-depotet.

Pulsvarmere i kogt uld med uldne dekorationer.

Der er hul til tommelfingeren, så måske hedder de i virkeligheden halvvanter.

De er rigtig rigtig sjove at lave.

Jeg elsker at arbejde med kogt uld.

Der er så meget struktur og tyngde i det, hvis det vel at mærke er af en ordenlig kvalitet.

Nu har jeg en aftale med Matthesen, kæresten, sofaen, kaffe og fin fransk chokolade.

Når der dukker boksere op på skærmen,

dykker jeg ned i de uldne projekter i værkstedet igen.

Godter i sneen

Efter en pragtfuld tur i bjergene af sne

er der guf-jagt i gården.

En håndfuld godbidder ligger gemt i sneen.

Der inhaleres sne i voldsomme mængder

og jeg får et triumferende blik hver gang inhaleringen indeholder en godbid.

En planlagt tur til det sydjydske er forpurret af snemasserne.

Vi går glip af et overdådigt kagebord og en festlig 18 års fødselsdag sammen med hele la familia.

Som kompensation

er der dømt råhygge herhjemme.

Aftenmenuen byder på

Risengrød og rejemadder.

Så vi får også snevejrs godbider:))

Uspiseligt slik

Selvom jeg lige har spist aftensmad bliver jeg sulten af at kigge på de her.

Lækkersulten, farvesulten, inspirationssulten.

Det er lædersnore til alle mine mobilhomes, så de kan hænges om halsen.

Lige nu kan jeg slet ikke nænne at skille dem fra hinanden.

Jeg vil slubre synet i mig i små nydelsesfyldte slurke.

Hjem i varmen

Uhmm hjemme i hulen igen efter togt til,

ja hold nu fast de damer:

Toys r us

Bilka

Stof og stil

Læderiet

BoGrønt

Tendens

og

Føtex

Nu er der dømt et krus dampende varm kaffe og en lille lade.

Luka sidder helt tæt på mig og nedstirrer mig

"Du har vel ikke glemt vores snevejrstur"

Nej hunni, jeg har ikke glemt den.

Lige om lidt tager vi snoren, de store støvler, hue og vanter.

Så går vi ned og ser om havet er der endnu.

Når vi så kommer hjem er der ikke ti vilde heste, eller tolv for den sags skyld,

der får mig drevet ud i verden mere i dag.

Sne på æwler, lamper og hund

Fugleæblerne har fået glasur på.

De hænger så smukt og lyser rødt i alt det hvide.

Hvert eneste af dem har fået en fin floffy snetopping.

Solsorten synes nu vist mest af alt at det er skideirriterende at skulle stå og hoppe på grenen, så sneen falder af og der er fri adgang til de gode æwler.

Æbletræet er et IngridMarie som hvert år byder på så kolosalt mange æbler.

Jeg plukker en kasse af de allerfineste som nydes i løbet af vinteren.

De er sanselig salighed bagte med marcipan og en sjat fløde som "snetopping".

Resten af æblerne får lov at hænge på træet og fungerer som

livlig besøgt fuglerestaurant.

Lygterne i bedet har også fået små pusseløjerlige snehatte på.

Trods udfordringer i trafikken og flittig sneskovlsvals på fortovet,

så eeeeelsker jeg det her snevejr.

Måden det knirker og knitrer på når man går.

Den stilhed sneen pakker hele landskabet ind i.

Luka og jeg har lige nydt en frisk aftensnetur.

Luka er en uforbederlig snehund.

Hun elsker sne.

Hun bliver hvalpekåd og spunser rundt og graver kanaler på græsplænen 

Laver hundeengle i sneen, forsøger at fange snefnuggene når de daler ned.

Hun slæber bjerge af sne med ind og efterlader små trætte snepytter rundt på gulvene.

Heldigvis er det næstbedste hun ved efter sne at blive møflet med et håndklæde.

5+1 farverige flade på et fad og lidt om at face sit monster

Bunken af "mobilhomes" vokser støt og roligt.

Der ligger 3 mere i kø ved symaskinen, så er det slut.

Så kan den bunke vinges af på listen over julemarkeds-salgsobjekter.

Med fare for at blive bidt i halen,

vover jeg at udtale min begejstring for,

hvor ualmindeligt godt jeg er fremme i skoen med forberedelserne.

Det er vidunderligt at have noget at beskæftige hænderne med, når der sker så meget på øverste etage, som der gør her for tiden.

Øvelser og input på Mariendal har sendt mig på

en meget udfordrende ekspedition, med minutiøs beskrivelse af mit stressmonsters liv og levned.

Det er et voldsomt stort og livskraftigt monster jeg følges med.

Jo mere jeg lærer det at kende, bliver fortrolig med det,

jo mere letter rædslen og angsten for det.

Men at kalde os goé venner endnu, ville være lyv.

I denne uge har jeg også en opgave med at samle glædes-øjeblikke.

Sådan et nød jeg,

da jeg fik øje på at denne smukkert havde foldet sig ud i nattens mulm og mørke.

Uld i sneen

Uld og silke og tre fjantede flæser.

Lune og lækre halvvanter til vinterkulden.

Jeg er i gang med et par i lilla nu.

Både udendørslivet på Mariendal og julemarkedet i det kolde Ridehus kræver varme om håndledene.

Der er også nogen der gerne vil have sådan et par i julegave, så jeg hækler da bare glad og fro derudaf.

I dag bragte posten uldne lækkerheder fra garnudsalg.dk 

3 forskellige grå nuancer og en jublende pæregrøn.

Der er ingen konkrete planer,

i første omgang vil jeg bare nyde synet og den bløde uldne fornemmelse,

så kommer ideen med garntrisse springende,

og et spændende uldeventyr kan sættes på pindene.

Test af julestager

Det er sørme, det snart, det jul.

I går aftes lavede jeg en lille test af mine fine jule-Kählerstager.

Er de ikke bare så smukke?

Nu er det på tide at de rykker ind og pynter i stuen.

Jeg har planer om at de skal indgå i adventsdekorationen, uden helt at vide hvordan.

I dag kommer den store julekasse frem.

Vi pynter ikke før 1.søndag i advent, men hold så lige fast i nisseskægget hvor vi gir den gas.

Så er uglen klar til at flyve ud af hulen

Det er en lillebitte søster til pudeuglen.

Så vidt jeg er informeret, er den til storesøsteren til hende der fik puden:))

Så inden længe kan storeugle og lillelort-ugle (8cm) pudse fjerene sammen i det nordjyske.

Hjemme i hulen med uglen

Efter en slud og snefyldt dag, med mange timer på de sjappede veje

er det skønt at være hjemme i hulen.

Der er tændt lys i gårdens lanterner.

Kæresten steger frikadeller

Jeg nusser videre med den lillebitte ugle

Nu skal der syes massevis af bittesmå sting

så fjererne ikke flyver af når den skal ud og suse med teenageren.

Forbryderkorssting

Jeg har et slogan der hedder

 "Broderi er vidunderlig spild af tid"

Broderi er ikke nødvendigt.

Broderi er nydelse.

Broderi er leg

Broderi er fortabelse og fordybelse.

Broderi er i følge denne artikel i Jyllandsposten

også terapi for livstidsfanger.

Ahhhh hvor godt

Den sidste lille kalender er blevet omkranset af birkeskov og glade gule bobler.

Jeg nyder at komme hjem i det lune værksted efter dagene i Mariendal.

Al den friske luft og bevægelse og de mange input bundfælder sig når jeg sidder her i fred og ro.

Alle sanser er i sving hver dag, jeg bliver udfordret, men på den gode måde.

Der er godt gang i julemarkedsforberedelserne.

Kalenderbunken er færdig.

Nu står den på montering af ordentlig stak puder,

og sammensyning af kaffe- og tehætter.

Ind i mellem sætter jeg fjer på en lille ugle, der skal sidde på et mobilhome,

der skal juleglæde en teenager i det nordjyske.

Jeg har hørt rygter om at der i morgen er udsigt til snebunkeudfordringer.

Hvem ved måske skal jeg også lytte til sne i morgendagens mindfullness-session:)))



Klistre, klistre, klistre og klippe, klippe......

Det er vildt svært at klippe en stjerne der funker i enkelhed og formudtryk når den transformeres fra papir til skind og læder.

Hold da lige op hvor har jeg klippet mange stjerner i løbet af weekenden.

Stjernerne er en del af noget armbåndseksperiment.

Jeg skal lave tekstile smykker i det arbejdende værksted til årets julemarked.

I år vil jeg gerne lave noget jeg samtidig kan sælge ud over arbejdsbordet.

Jeg har så fede ideer, men jeg synes ikke rigtig realiseringen af ideerne glider.

Jeg giver ikke op.

Jeg leger videre.

Klipper og klipper og klistre.

Klistre på den gode gammeldags måde med lim og pensel.

Spraylimen er dømt ind på bagerste hylde.

Du glade farvelade

Gule biller er klar til at kravle ind og tage en bid af 2011.

Farmors gamle mellemlægsservietter får nyt liv på kalenderomslagene.

De er meget fint broderet, alle med svampemotiver.

Der er heldigvis 2 af hver, så jeg har stadig et sæt tilbage.

Servietterne hører til i den kategori af materialer, som jeg tit tager frem og bliver inspireret af,

men sjældent nænner at sætte saksen i.

Nu er det klippet, og de bliver rigtig fine i de nye omgivelser.

Igen er jeg endt der, hvor der er så mange ting i gang på en gang,

at klippebord, sybord, gulv, taburetter og andet med vandret flade,

er dækket af stof, skind, mønstre, appelsinskræller, tekopper m.m (og spraylim uarggghhh....)

Men jeg hygger mig.

Luka ligger og nedstirrer mig.

Hun har endnu ikke fået held af at få mig lokket med ud i kulden.

Vi må have selelygte og refleksvesten på,

ud og trække den vældig friske kolde luft godt ned i lungerne.

Bare lige en søm mere.......

Selverkendelse

Jeg har ikke motorik og personlighed til spraylim!

God lørdagsnevejrsmorgen

Mens hele huset stadig var tyst og stille listede jeg mig op.

Lavede næsten lydløst en kop te og daffede i værkstedet.

Der var noget skind og noget elastik og en håndfuld ideer fra nattesøvnen der skulle leges med.

Mens limen tørrede fandt jeg en vidunderlig giveaway her

Tænk hvis man kunne være heldig og få bjørnebasserne hjem på væggen.



Nu er sneen blevet til smat.

Maven vil ha morgenmad.

Der rumsteres i sovegemakkerne.

Jeg er den der er daffet ind for at lave morgenmad til min søde familie.

Fredagsflad

Tirsdags-solskin

På sådan en "det blev aldrig lyst"-fredag,

er det godt at kunne dykke ned i fotoarkivet og få dokumenteret,

at i tirsdags

skinnede solen så dejligt her i min stue

da jeg kom hjem.

Nu skinner lampen og stearinlyset.

Jeg forsøger at få varmen inden turen går mod city, Jullemusen og varm kakao.

I dag var fruen på ingen måde ude i hedestigningsproblemer.

Det var gennemført koldt, vådt og blæsende.

Min gode udendørsuniform holdt tæt,

men kroppen er kold og en halv time under tæppet vil gøre underværker.

Godmorgen

God fredag morgen

God bælgmørke morgen

God som ind i hegnet kolde morgen

God stearinlys og stille radio morgen

God nuldre hund bag ørerne morgen

God lige om lidt weekend morgen

Ha´en farlig fin fredag

Den gyldne ged dumpede og jeg hækler flæser

Endnu en bunke mobilhomes er klar til symaskinen og trykknapper.

Dem skal jeg hygge mig med når weekenden skydes i gang i morgen eftermiddag.

Men inden skal jeg mødes med juliemusen inde i byen til varm kakao og weekendkrammer.

Det bliver vist et herrens vejr i morgen.

Jeg må hellere i gang med at stable de uldne bunker, jeg skal pakkes ind i i morgen tidlig.

Lige på nær yogaen, er der udendørsprogram for hele fredagen, så jeg skal polstres godt.

Jeg hækler halvvanter.

De bliver piftet op med farvestrålende flæser.

Det er så sjovt at lave, ideen har været på lager længe, men først nu realiseres den.

Den gyldne ged blev ikke helt som jeg havde tænkt mig, men den får lov at ligge og kigge lidt.

Måske er jeg mere nådig i morgen.

En grundig ombygning

Her taler vi da om lidt mere end en facaderenovering.

Mus på loftet og ged i værkstedet

Musene er flyttet ind i mit bryggers og på loftet igen igen.

For filan da osse.

Det er søde bløde lysebrune halsbåndmus.

Det er de mest irriterende små møgdyr.

Jeg er faktisk mere bange for fælder end jeg er for mus.

Kan slet ikke holde tanken ud om min finger, eller en lille blød mus i fælden.

Jeg håber nu alligevel at fælden klapper i løbet af natten.

Jeg bygger fortsat mobilhomes.

Denne gang i turkis ged og musebrun ko, tror jeg det er.

Broderiet er fra en genbrugssofapude.

Et stykke guldged er limet og ligger til tørre.

I morgen skal det forenes med  farvestrålende broderi.

Natur-pang

I går kom jeg forbi denne imponerende benved.

Det er jo nærmest et helt træ.

De pink og orange frugter lyste i solskinnet.

Nu lyser et par kviste hjemme i værkstedet.

Det sket så bare æ´.....

Jeg ved ikke lige hvad der skete.

Inde i Rema1000

stod der 50 røde havenisser.

Jeg kæmpede en kamp så sveden sprang.

Alligevel lykkedes det knallerten her at tumle op i vognen, gennem kassen, ud i bilen og hjem på matriklen.

Nu står han så der og forsøger at ligne et efterårstræt havebloklys.

Hvis smagsdommerne kommer på tjekbesøg,

kan jeg vel altid lige hurtig kaste et bundt gran over ham.

What a beautiful morning

Mariendal på den smukke solbeskinnede frostmorgen.

Hvor bliver jeg glad helt ned i tæerne af at være i disse maleriske omgivelser.

I dag har jeg lyttet til en tørret abrikos.

Jeg kunne ikke høre den, for jeg kom til at sprutte af grin, så det var liiige før jeg var blevet sat udenfor døren.

Det er jo så heldigvis svært at blive når man sidder udendørs.

Abrikoslytningen var en del af en øvelse i første Mindfulness-session.

Meningen var god nok, men latterboblerne kunne ikke sluges, selvom jeg prøvede for ikke at forstyrre de andre.