søndag den 7. november 2010

Det smukkeste smukke og det absolut mest rædselsfulde


I går besøgte jeg KIC-udstillingen i Ridehuset.
Der var smukheder, særheder, finurligheder, opmærksomheder, kedsomheder, underligheder.
Der var betagelser, opdagelser og gentagelser.
Du kan lige nå det endnu.
De lukker først kl.17.00.
Jeg købte denne rædsomt smukke broche.
Den gamle knipling er sandblæst på stålet.
Jeg er så forgabt i den.
Elsker sammenstødet mellem metal og fine gamle kniplinger.



Jeg er IKKE forgabt i lukkede tagrender.
Jeg har bandet opfinderen af denne helt igennem sindsyge opfindelse, længere væk end derhen hvor peberet gror.
For fanden, sgu og andre grimme ting, hvor er det bare ulækkert og umuligt at grave klamme, klistrede og våde blade op af tagrenden.
Nu er det gjort og jeg vil haste til noget langt mere opbyggeligt og fremtidssikkert.
Nedplopning af endnu et par poser tulipanløg, i et par af de krukker, der er tømt for faldne sommerblomster.
Eftermiddagens solskin pynter på det hele.

4 kommentarer:

  1. Uha ja!
    Den er seriøst fantastisk den broche.
    Og lækker lækker kombination.

    Håber den kan få dig til at smile lidt i det trælse arbejde.
    Been there done that.
    Thank you!

    SvarSlet
  2. Og før du ser dig om, så titter tulipanerne op af jorden. Tiden iler afsted.

    SvarSlet
  3. Den er helt fantastisk din nye broche- der er noget dejligt kontrastfyldt i det hårde stål og den fine blonde.
    Tillykke med den :)

    SvarSlet
  4. Jeg er så glad for den Kristine.
    Smattet er slæbt ud af tagrenderne.
    Tagrenderengøring trækker på et par muskler i popoen, Jeg har ondt i r.... i dag;))

    I susende syngende fart Eva :)

    Tak Mariannel. Jeg er sikker på at den fra start er med på min top5-brochehitliste.

    SvarSlet