søndag den 30. januar 2011

Herregod aften



Det var en dejlig aften med rødderne.
Drengene kom med smukke blomster og liflig vin til middagen.
Jeg tog i mod med veldækket bord og duftende gryder.
Selvom den supervisionære gruppe har maskulin overvægt er der ikke mange stille øjeblikke når vi er sammen.
Det nære og familiære vendes.
Arbejdsrelaterede emner vendes.
Verden og al dens væsen og uvæsen får også lige et punkt på dagsordnen.
Latter og alvor, varme og omsorg fletter os sammen på kryds og tværs.
Vi har været sammen i snart 14 år.
Da vi startede gruppen var vi alle ledere af en social klub i Århus Kommune.
Vi var nogen af pionerene indenfor dannelse af netværksgrupper og grupper der trænede og arbejdede med kollegial supervision for ledelsesansatte i de århusianske klubber.
I årenes løb har flere af os ændret jobbeskrivelse og branche.
Indtil for 3-4 år siden mødtes vi 6 gange om året til kollegial supervision,
og derudover til en sommerfest og en julefrokost.
Nu mødes vi fagligt 4 gange om året, hvor vi på skift holder oplæg om noget der optager os og har fælles interesse for gruppen.
Sommerfesterne og julefrokosterne er ren råhygge og socialt samvær.
Der er mødepligt grænsende til at kun meget alvorlig sygdom eller total kvaje i kalenderen, kan bruges som afbuds-begrundelse.
Så den med ski og alper vil der blive talt om mange år frem:)
Et af aftenens få stille øjeblikke var da desserten blev serveret.
Kun velbehageligheds lyde og smasken brød stilheden for en stund.
Den der chokoladetrøffel var gudeskøn sammen med den syrlige sorbet.
Opskriften finder du hos Lone Landmand lige her. Prøv den.

2 kommentarer:

  1. Åh slurp..... er du vimmmer mand. Den kunne jeg godt lige sætte tænderne i.

    Det lyder som et super inspirerende og givende team i har der.
    Sådan et kunne jeg skisme godt bruge her på midtsjælland....hmmmm

    Hygge kære Hanne ;)
    Kh
    Kristine

    SvarSlet
  2. Jeg er bange for at en tur med Postdanmark vil tage glansen af den sidste rest chokoladetrøffelkage, så det må du ha´til gode Kristine;)

    SvarSlet