Juletræsspåner og nytårskrudtsefterladenskaber blev kostet ud af gården i går.
Endelige havde frosten sluppet sit tag i den grumsede bunke der støt og rolig voksede i løbet af vinteren.
Adventskrans og pyntegran måtte også se sig forvist til komposten.
Havenissen har trukket sig tilbage,
han står og føler sig lidt tilovers sammen med de tulipanløg der ikke nåede i jorden,
inden frosten spærrede dem vejen.
Løgplanterne der har pyntet de varme stuer
venter på at komme i jorden,
så de kan samle krudt til næste næste forår ude i det virkelige liv.
Inden jeg havde set mig om var det blevet tusmørke og tid til en kop kaffe
under halvtaget,
med udsigt til nyindkøbte juleroser og blå anemoner
og nyfejet gård.
Jeg har set knopper i de udendørs juleroser i dag. Glæder mig.
SvarSletDer er også truttende knopper i dem jeg har stående i haven:)
SvarSlet