mandag den 25. april 2011

Tulipan morgengymnastik


De strunke gamle gule tulipaner
slider i det her i påskesolen.
De folder skørterne ind og ud,
alt efter solens placering.
Jeg tøffer også rundt efter solen.
Folder skørterne op og forsøger at forvandle vintergrå hud til gylden sommerlød.


Hækler og hæfter ender
på Lones keyhanger.
Lægger planer for geoginebedet.
Potter pelagonier.
Kaster dynerne over snoren,
glæder mig til at putte under solvarm dyne med knitrende rent betræk


Lytter til fuglesang og græssets knagen.
Om lidt lytter fuglene og græsset
til min snorken.
En eftermiddagslur lige der i solen,
med hovedet i parasolskygge,
er næste punkt på dagsordenen.

1 kommentar:

  1. Stort set sammetilstand her.
    Mine gule tulipaner er dog inde i vase. Nørkleriet er at sætte elastik i bluser.

    Hunden har lagt sig ind undeer sofaen inde i stuen for at finde lidt kølighed.

    'Kæft hvor er det dejligt.

    SvarSlet