torsdag den 19. maj 2011

Konen med æggene har nydt årets første friskopgravede kartoffel


Små delikate nyopgravede kartofler.
Ikke opgravet her på matriklen, men på Djursland.
Vores skønne grøntsagsskur har slået dørene op for salg af friske grøntsager.
Man putter penge ned i bøtten og så danser kartoflerne lige op i favnen;))
Med rigeligt persille og en delikat agurkecreme
var det et vidunderligt måltid.



NU lover jeg at det snart er slut med at tæppebombe kanalen her med
kaffe eller tevarmere.
Men jeg måtte lige lave en kagehætte til en tekande.

 

Nu er det lige om lidt at skønherlighederne
skal gøres klar og pakkes til marked.
Vejrudsigten lover prima markedsvejr.
Jeg glæder mig som en lille gris til at komme afsted.
Forhåbentlig bliver bunken af tekstiler byttet ud med klingende mønt, 
så jeg kan købe flere tekstiler,
lave nye skønherligheder ud af dem
og sælge dem og købe flere tekstiler
og ........
Der kan nemt gå lidt "konen med æggene" i den,
når man sidder her og dimser i værkstedet.
Men hvad filan det værste der kan ske er,
at min husholdning bliver ualmindelig velassorteret udi kaffe- og tevarmere.
At vi skal skrue en ekstra pude eller fem ned i divaneseren. 
At jeg kan svinge en ny taske hver gang jeg går ud.


Husk kontanter, hvis du kommer forbi.
Der er langt til nærmeste kortautomat.

3 kommentarer:

  1. Altså nye, danske kartofler er der ingenting, der slår.

    SvarSlet
  2. Hej Hanne

    Lækkert med nye danske kartofler.

    Det ser ud til at vejret er med jer til Markedet, rigtig god fornøjelse, der er en lille chance for at jeg kan nare manden med en tur, nu ser vi.

    Go`dag herfra.

    SvarSlet
  3. Det er skønt at skyde en ny kartoffelsæson igang med små bitte velsmagende knolde Eva.

    Nye kartofler er guf Elsemarie.
    Du gik glip af et forrygende hyggeligt marked i går.

    SvarSlet