Strunk og smuk - trist og falmet

Purpur-solhatten står og strutter i staudebedet.

Jeg elsker dens farver og den vidunderlige "knapper".

Smukkehunden og jeg kom forbi en af mine lygtepælsblomster på vores tur.

For 2 år siden var den skrig-orange og limegrøn.

Nu er den ældet og slukøret.

I dag genkender jeg mest mig selv i den falmede hæklede blomst.

Slukøret og ked.

Resultaterne af en  række tests og samtaler har konkluderet,

 at jeg vil få mere end almindelig svært ved at slippe af  med de koncentrations- og hukommelsesproblemer

der er fulgt i hælene på min langvarige stress-sygdom.

Du er cirka dobbelt så sølle som du giver dig selv lov til at være,

var udgangssalutten.

Det er vist ikke noget jeg skal være stolt af.

Men hva´ skal jeg så være. 

Dobbelt så sølle  

Nejjj vel

Lige nu nøjes jeg med at være snosk træt og  krammekrævende.

Heldigvis er der åbent i "kram"-boden.