Forældremøder er hermed et overstået kapitel i mit mor-liv.
For et par dage siden, eller sådan cirka for 18 år siden, sad jeg meget gravid og omfangsrig
på vej hjem med bussen.
Bagerst i bussen sad en flok gymnasieelever på vej hjem fra skole.
De pjattede, grinede og lavede en fest der på bagsædet.
Jeg fik et los i ribbenene af en af mine unger og tænkte tanken.
En dag er det mine unger der sidder der.
En af de små ribbens-joggere har lige foredraget om AlmenSprogforståelse
og glemt at fortælle sin mor,
at nu om stunder har man selv kaffe med til forældremøder.
Men pyt hun har serveret kaffe for mig hjemme i hulen,
og jeg behøver ikke at huske på den detalje til "næste gang".
Ja, man blinker lige med øjnene og så er de voksne. Jeg fik lige tårer i øjnene..., det var en underlig måde at starte en onsdag på,men man bliver jo en gammel tudeprinsesse. Det skal man også vænne sig til.
SvarSletDu har så evig ret. I det ene øjeblik er de små, blink blink og vupti er nr. 2 på vej ud af reden.
SvarSletGod onsdag til dig.
kh. Lis
Lidt tudevoren må man gerne være Eva.
SvarSletDet er jo oftest pga. af sentimentalitet over det der glæder i livet.
Kommer der ikke en naturlig afmatning hvor man begynder at glæde sig til at vippe dem ud af reden Lis. Også selvom de selvfølgelig efterlader et savn. Det er jo dejligt når de drager ud i deres eget liv.