Fredelig fredagsmorgen

Laila beskriver så smukt sin stille morgen.

Min stille morgen har et lille touch af ramasjang.

At få genoplivet en træt teenager og sikre sig at han vitterlig er vågen og ikke vælter bagover i dynerne,

 i samme sekund som man går ud af døren.

At nurse en anden teenager med halsonde, febermatte øjne og ikke mindst, fortvivlelse over at måtte vinke farvel til weekendens festivitas på grund af det svigtende helbred.

At sende Smukkehunden ud i den milde morgenhave,

mens der koges vand til kaffe, ristes brød og pakkes pencillinpiller ind i leverpostej.

At vride en sørøverklapforøjet til den trætte teenager,

 der lige havde glemt at han skulle indtage en fredagscafe som enøjet pirat.

At tænde lys og kigge på morgenlysets indtog,

og på småfuglene der tripper rundt i foderbrættets morgenmadsbuffet, 

mens jeg slubrer kaffe og gnasker godtogvelgammel grovbolle 

og Smukkehunden guffer meducin klædt ud som leverpostej.

At nyde nuet og forventningen om en dejlig fredag.