torsdag den 1. december 2011

Sanseløs lækker strik og festglade blade



Søde Susanne har strikket.
Strikket en cardigan til mig.
Den er SÅ lækker.
Et lille smugkig her.
Jeg har mest lyst til at flytte ind i den med det samme.
Men først skal jeg have afmærket hvor jeg synes min ikke-eksisterende talje skal optræde.
Så skal der syes bæltestropper og fine knapper i.
Så skal der vaskes, tørres og presses.
Så skal jeg finde en fotograf der kan forevige mig i vidunderligheden.
Så får du ved selvsyn lov til at se det hele af cardiganen.

I skumringen sidder jeg i det lune værksted og nyder de glitrende lys i æbletræerne.
Regn og rusk bøvler rundt med de blade
som åbenbart ikke gad friste tilværelsen som ormeføde under havens buske.
Jeg bar dem ellers derom i går,
men i dag holder de atter fest i gården.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar