fredag den 6. januar 2012

Natteroderhygge

Der RÅhygges i værkstedet.
Jeg syer moderigtige hængerøvsbukser til Otto,
spiller høj musik,
dyster ord
og guffer dagens femte appelsin.
Jullen og Yngstemand er ude i nattelivet.
Kæresten er begravet i en krimi.
Smukkehunden snosksover.
Vi gør allesammen lige præcis det vi allerhelst vil.
Jeg vil natterode i tekstiler og sove uforskammet længe i morgen.

5 kommentarer:

  1. Åh ja, skønne fredag, hvor vi bare kan lade stå til. Her hygges der også med ord, strik og spil. Og ja, i morgen sover vi længe. Uforskammet længe. Lykke er, glæde er, fandeme så godt!

    SvarSlet
  2. Det lyder skønt. Rigtig skønt.

    SvarSlet
  3. Bukserne ser rigtigt fede ud. Vil du oplyse om stoffet er i bomuld eller andet stof der ikke kradser? og hvis ja, hvor har du så købt det?
    KH Charlotte

    SvarSlet
  4. Det lyder som om du rigtig hygger dig. Og hvor ér Ottomanden heldig - de er godt nok hippe, de bukser.

    Og øv, jeg har ikke været ude at rejse i blogland nogen tid - ville ellers gerne have været med i din kalendergave. De er SÅ flotte, dine bogbind. Du er rigtig god til at sætte farver og mønstre sammen

    SvarSlet
  5. Det er det gode ved fredage Sifka.
    Jeg kunne slet ikke sove længe i morges. Havde klippet en anorak, som det kriblede i mine små fingre for at komme i gang med at sy. så jeg listede mig op uden at andre vågnede, bryggede kaffe og kastede mig over symaskinen i ophøjet stille morgenselskab med mig selv:)))

    Det VAR skønt Eva:)

    Stoffet er en blanding af uld og viscose, Charlotte.
    Det er en rest jeg har fået af en af mine sykursister, så jeg ved ikke hvor den er købt.
    Hold øje med stofbutikkernes restekasser, der kan man ofte finde fede dragtstoffer, som er rigtig fine til børnetøj med et tvist:)

    Jeg nyder at blæse på ro og regelmæssighed og hænge ud i værkstedet til sen nat, Dorit.
    Der blev hygget helt indtil to søde og småbeduggede pigebørn kom hjem med en taxa;))
    Bukserne er blevet rigtig fine. Det bliver vist vintermodellen til "mine" drenge.
    Mon ikke du har et eller andet du vil bytte med et bogomslag?

    SvarSlet