søndag den 12. februar 2012

Tidlig søndag morgen eller dyb nat






Tidlig søndag morgen tumlede jeg under dynen
efter 100 km på sindsygt sneglatte og snoede veje.
De festbrugte ungmøer snorkede salige øltåger i lune bilsæder, 
mens jeg med et fast tag om rattet sejlede os sikkert hjem i hulen.
Ovenpå de køretekniske udfordringer trængte fruen en kølig pilsner og en stille halv time, 
inden adrenalinet var så meget i ro, 
at jeg ved 4.30-tiden  kunne dykke ned i søvnen.
Søndag formiddag blev uden min deltagelse.
Heldigvis ligger der nu en solbeskinnet eftermiddag foran mig.
Den skal formøbles på vasketøj, frisk luft og videre leg med nattens klippe-klisterier.

3 kommentarer:

  1. Det lyder som den dejligste dag i solskinnet. Nyd din søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så i øvrigt et citat, som fik mig til at tænke på dig:

      The creative adult
      is the child
      who survived.

      Slet
    2. Åhhh hvor fint Mette... Tak

      Slet