I sidste uge fangede mit øje og mine fingerspidser et vidunderligt tørklæde i COS.
Det var kærlighed ved første blik,
men jeg overbeviste mig selv om at jeg havde tørklæder nok
Som om man nogensinde kan have det.
Tørklædet har rumsteret i min underbevidsthed hele ugen.
I dag kunne jeg lige akkurat nå omkring butikken før min bus kørte.
Frygtede et kort øjeblik at min kærlighed var blevet solgt, men suk...
heldigvis havde det bare skiftet placering.
Nu skal den bløde uld og silke med det fine blå tryk placeres omkring min hals
sammen med den nymalede perlekæde...mums.
Herbert kan tage sine første skridt ud i foråret i blå stumpebuks og Alfredsweater.
Det skønne stof er fundet i en skummel afkrog af en genbrugsbutik.
Lommen og opsmøgene er fra mine gamle mælkedrengestribede Jackpot-bukser.
De er da bare for cool, de bukser.
SvarSletLækker halskæde!
SvarSletPuha, godtede ikke havde solgt det skønne tørklæde - kender godt det med at tænke at man har jo såå mange der hjemme :), men vi har jo ikke FOR mange :)
SvarSletDejligt tørklæde og det ternede stof må godt bo hos mig, når du bli´r træt af det ;-)
SvarSletMin datter arbejder i COS, - de har mange lækre sager:)
SvarSletUh, den drengetrøje er da for skøn! Og mælkedrengestribede bukser mindes jeg med glæde. Sådan et par blev jeg student i :)
Blå glæder er der mange af kan jeg se...herlige drengebukser og tørklædet...ja det er da bare for lækkert! God søndag til dig!
SvarSlet