torsdag den 7. juni 2012

Haveomsorg





Når tanker tumler 
når tempoet er lige til den gode side
og forpustetheden puster i nakken
er det tid for en stille tur rundt i grønheden
vejret trækkes helt ned i være-maven
der bliver rolighed og væren
når der er regnvejrsdiamanter i hostaerne
når blå kronblade er blevet til små grønne bæbser
når der er skønmaleri i passionsversionen
når pæonerne er bristefærdige og meget tæt på termin
når den lysende clematis gerne vil flytte ind i min have. 

2 kommentarer:

  1. Haven er så god til at få vejrtrækningen på plads - pas på dig.

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder at trække vejret til.
    Det er fascinerende med regndråber i Hostaen.

    SvarSlet