Nu hvor kulden kommer snigende,
er det vist ved at være tiden for at grave radiatoren fri for billeder, bøger og al mulig andet tut ,
der har samlet sig på og foran varmekilden i løbet af sommerhalvåret.
Det er ingenlunde minimalisme der er fremherskende i mit værksted,
men netop fordi jeg har SÅ mange ting samlet på lidt plads,
er det vigtigt for mig at der er orden i skidtet.
Vigtigt for mig at kunne finde selv den mindste dippedut, uden at skulle vende alt på hovedet.
Derfor er alle æsker og kasser mærket, så selv en autist vil føle sig rolig i hulen.
Det snigende mørke
kalder på lys i lygterne.
Græskarlygten er splattet, men heldigvis er jeg i besiddelse af mere vejrbestandige lanterner,
som flittigt tændes.
Jeg elsker de levende lys i efterårsmørket.
Da jeg i efterårsferien ryddede op i gemmerne,
genfandt jeg min barndoms kugleramme.
Nu er den blevet støvet af og rykket frem i lyset,
sammen med mine blå vaser i et af værkstedets vindueskarme.
Det er skønt at være tingfinder, men det kræver plads og pli hvis det hele skal nydes.
Ja, man måtte gerne være god til t holde orden !
SvarSletÅh - ville ønske jeg havde gemt min kugleramme. Har været på udkig i genbrugser, men uden held. Den ville være genial som rækketæller til strikkerier:)
SvarSlet